Akvaristiske sommeroplevelser

Af Poul Andersen. 

I forhold til mit samarbejde med kattegatcentret opstår der mange interesante oplevelser i hverdagen, så selv om det er ferietid med at hvad det indebærer, fylder akvariedelen alligevel en stor del af min hverdag. 
En ny pensionær er f.eks. flyttet ind på kattegatcentret. 

Ikke underligt er der her tale om en fisk. 
På dansk og på flere andre sprog er den kendt som Napoleonfisk, på engelsk Humphead Wrasse og på latin Cheilinus Undulatus. 

Når man ser eller modtager stocklister fra udlandet over hvilke fisk, der netop nu udbydes til salg, er der flere slags, der kan få en til at løfte et øjenbryn, - det er ofte spektakulære dyr eller fisk, som forholdsvis sjældent udbydes. Muligheden for et sådant indkøb opstod først i juni måned, da de hos grossister i Holland tilbød ikke alene en Napoleonfisk, men også en Zebrahaj, fisk som godt nok ikke hører til i den billige ende, men som også sjældent ses i handelen. 

Ved indkøb af fisk er det mere reglen end undtagelsen, at man må tage det, man får, man kan endda risikere, at der ankommer noget helt andet en det, man har bestilt. Da specielt Napoleonfisken stod på Kattegatcentrets ønskeseddel, aftalte udstillingsleder Bo Skaarup og undertegnede, at vi selv ville køre ned og se på, om det var en udstillingsværdig fisk i god kondition. 

Vi besluttede, at der var 3 steder, vi ville besøge i Holland: De Jong i Arnheim, Water World i Den Haag, og når man nu kører lige forbi Burgers Zoo, skal man da lige se Europas største saltvandsakvarium. 1000 km ned og 1000 km hjem næste dag i centres varevogn, - piece of cake, når ens forventning og begejstring er større end kravene om comfort, bilen var ok, og vi grinte lidt af, at vi kunne køre 800 km på en Big Mac. 
Jeg forventede mig specielt meget af et besøg hos De Jong, da jeg først i maj deltog i Nürnbergmessen. En artikel herfra kan ses på internet på adressen tropica.dk. Fiskeimportørfirmaet De Jong er førende i verden indenfor opdræt af koralrevsfisk, f.eks. er de helt holdt op med at importere clovnfisk, da de efter 2 års forskning nu selv er i stand til at opdrætte dem, de kan sælge. Filosofien er, at inden for en årrække vil der være tropiske saltvandsfisk, som ikke kan skaffes, og begynder man allerede nu at forske i opdræt, vil man være på forkant. Fra hele verden havde interessen været så overvældende, at vi desværre ikke kunne få adgang til det allerhelligste, det gjorde nu ikke så meget, da der var meget andet at se på, f.eks. købte vi et par hajæg med hjem , æg som jeg ville forsøge at udruge i mit akvarium, jeg sikrede mig ved gennemlysning at der var et levende foster i ægget, netop hjemkommet fra ferie i Norge ser jeg til min overraskelse, at der svømmer en haj rundt i mit akvarium. (Det må da være dansk førstegangsopdræt), nå anyway…. 

Man har en plan, til man får en ny, så vi valgte at springe et besøg hos Burgers Zoo over i denne omgang, dermed kunne vi koncentrere os om Water World i Den Haag, her var der også et stort udvalg i tropiske fersk og saltvandsfisk. Det meste af vores tid gik dog med at iagttage deres eksemplar af Napoleonfisken, til vores glæde var det en perfekt fisk i god stand, som gjorde, at den var hele turen værd. 

Napoleonsfisken blev bragt med hjem, og efter en kort karantæne har den ca. 60 cm store fisk fundet sig godt tilrette i et af Kattegatcentrets akvarier. Man kan sige, at den frister en forholdsvis anonym tilværelse i forhold til publikum, det vil den bestemt ikke blive ved med. 

Denne fisk hører til en af de større fiskearter, der lever i nærheden af koralrev, - med større menes en max. længde på 230 cm. Og en vægt på omkring 200 kg. Ikke mange nulevende vil dog opnå at se Kattegatcentrets Napoleonfisk i den størrelse, da det er noget, der tager sin tid. Napoleonfisken vil være knap 20 år, før den vejer 40 kg. Og voksne fisk med maximum størrelse er over 100 år gamle. 

Fisken hører til læbefiskefamilien, som med over 500 forskellige slags delt i 57 slægter er med til at dominere koralrevet. Kendte er f.eks. papegøjefiskene. Mange forskellige facts kan fortælles om læbefiskefamilien, nogle er pudsefisk, som lever af at pudse parasitter af andre fisk. Andre graver sig ned i sandet, og atter andre spinder sig ind i et kokon (en slags spindelvæv) om natten for at beskytte sig. 

Napoleonfisken har som voksen kun få fjender, alene på grund af dens størrelse er den som mange revhajer og aftrækkerfisk revets hersker indenfor dens eget territorium, et territorium, der strækker sig over flere tusinde m2. 

Cheilinus Undulatus blev allerede beskrevet første gang af naturforskeren Rüppell i 1835. Dykkere har altid regnet den for én af de fisk, der var prestige i at have haft nærkontakt med på lige fod med f.eks. hajer. Det er i dag et problem at være så populær. På turiststederne, hvor Napoleonfisken findes, har det været en yndet sport at fodre dyrene med kogte æg, - 30 æg er ingen sag at konsumere for en voksen Napoleonfisk. Dette er dog ikke så almindeligt i dag, da man så flere dødsfald blandt Napoleonfiskene, obduktion viste et ekstremt højt kolesteroltal som dødsårsag, og konklusionen er, sammenholdt med fiskens naturlige føde, som hovedsagelig består af forskellige bløddyr, krebsdyr og småfisk, at den ikke tåler fed kost. 

På trods af, at Napoleonfisken indeholder samme slags gift som forskellige kuffertfisk og kuglefisk, er den en meget eftertragtet spisefisk i Østen. Så meget, at den i årevis har været i tilbagegang i Indonesien og i dag sjældent ses i samme omfang som tidligere. Den regnes med til de truede dyrearter på Philippinerne og ved Maldiverne. 

Napoleonfisken er trods sin størrelse et relativt sky dyr og kan i nogle sammenhænge virke aggressive. Kun individer i god foderstand er mere nysgerrige. Ungfiskene lever på selve koralrevet mellem acropora stenkoraller, de større fisk på 2 til 60 meters dybde, hvor de afpatruljerer deres territorium, et territorium de kan opretholde i mange år. Om natten søger de ind i en hule eller spalte, og ligesom mange andre læbefisk sover de i en slags trance, der gør, at de ikke lader sig forstyrre af, at der f.eks. er en dykker, der lyser på dem eller sågar tager dem i sit net. 

Napoleonfiskens grundfarve er ved hunner brungrøn til oliven, ved hanner blågrøn, begge køn med attraktive farvetegninger på kroppen. Større dominerende hanner har stor pandepukkel, og begge har et imponerende gab og store kødfulde læber. 

Australierne kalder den truckfish, fordi den for en dykker med dens massive og store krop nærmest kan minde om en slags havets lastbil. 

Ikke ofte ses Napoleonfisken i akvariesammenhæng, vores eksemplar vil finde sit nye hjem i hajtanken, og vi vil gøre alt for, at vor nye attraktion skal befinde sig godt i mange år fremover. 

En anden gang vil jeg berette om hobbyakvarister ligefrem kan holde hajer hjemme i deres akvarier, meget interesant er det for mig om jeg kan holde liv i sådan en lille fyr.