Nyhedsbrev marts/april 2019

Nyhedsbrev marts/april 2019

Nyhedsbrev marts/april 2019.

Så er det vist ved at være tid til at se tilbage på de første par måneder her er i det nye år. Nøgleord for dette nyhedsbrev: Foredragsaftner april/marts, Generalforsamling DAU, Vejle Messen 2019, Viborg Aqua, tur til den blå planet, Medlemsaften debut/nyt tiltag.

Februar møde:

Så kom vi i gang. Efter en veloverstået generalforsamling, blev det tid til årets første foredrag, hentet fra vores medlemmers ønskeliste, var årets første tema: Corydoras/maller. Fra Vejle Akvarieforening havde vi besøg af en af de helt store kapaciteter indenfor Corydoras verden. Benny Christensen. 50 år med maller, speciel med Corydoras og grenmaller. 30 akvarier i haveskuet ja dette er legepladsen for Benny. Benny er kendt for flere første gangs opdræt og en af de personer der virkelig brænder for denne art. På aftens foredrag var det en intro til Corydoras og opskriften til et vellykket opdræt af denne art. Benny delte ud af viden omkring pasning, foder, opdræt, introduktion til tips og tricks til igangsætning af ”legehumør”. For dem der har lyst at prøve, følger her Bennys tanker. Efter et spændende foredrag, afslutning med aktion.  En spændende aften der sikkert har fået flere af os til at kigge lidt mere efter Corydoras som et kommende emne til akvarierne.

Bennys tricks:

 Bennys opskrift til succes: Opdrætsakvariet 10 – 200 liter, natlys, fint sand 0,3 – 1,0 mm, Egeblade, Regnvand til de specielle arter. Vandkrav: 100 – 200 Ms, PH 5-7. Temperatur: 18 – 25 C. Optimal: 20 – 22 C. Corydoras yngler når det er regntid dvs. når vandet bliver koldt. God foderstand: Earthworms, mallepiller, daphiner, finthakkede regnorme, frosne myggelarver, nyklækket artemia. OBS: Pas på med frosne myggelarver hvis disse får lov til at lægge/glemt under div trærødder eller blade, kan disse forgifte akvariet med dødsfald til følge. Brug flere hanner end hunner. 2 – 3 hanner pr hun, får dem i leg ved kolde vandskifte. Andre tricks: vandskifte med samme temperatur, flyt dem til andet akvarium, ændrer vandstrømmen, sulte dem et stykke tid, forøg nitrat- og ammoniak-forholdet, ændre Ms med osmosevand. Domino effekt – dvs. sæt den vanskelig art sammen med f.eks. en let art (kobberpansermaller). Når kobberpassermallen går i leg, vil der komme hormoner i vandet, disse vil dermed ”trikke” den svære art til leg. Brug af Æg mopper i akvariet for Corydoras da du ikke ved hvor de vil ligger deres æg. Vent 2 dage med at fjerne æggende så er de blevet hårde. Brug en 6 mm luftslange afstivet med strips. Afrund enden med et bor eller barberblad. For at undgå at æggene skimler, brug af ellekogler, mentylentblåt, en dråbe til en liter eller ESHA 2000, forskellige blade, Eg og Bøg m.m. Rejer eller posthorn snegle til at holde akvariet rent. Som opvækstbeholder, slikbøtter, Corn flakes beholder. Første foder type: Mikro orm, tørret bøgeblade der vil starte infusioner i vandet. Efter 14 dage, Nyklækket Artemia. Mikro Orm opskrift: Tag en slikdåse/beholder fyld op med 2 cm havregryn, gøres fugtig med vand, tag en klump fra en i gang kørende kultur, fodres med tørgær. Stilles mørk. Vandskifte i opvækstbeholder: halvdel hver dag, tages fra forældreakvariet. Sug skidt op hver dag. Efter 4 uger 25 %. Når ungerne er 4 – 8 uger over i unge akvariet. Posthussnegle i beholderen hele tiden for at tage bakteriehinder. Held og lykke.

Marts Møde:

måneds foredrag:  Hans Martin Tanganika Chiclider og ”andre små fisk”. En gammel kending og et dejligt gensyn. Hans Martin er en af de personer der virkelig kan tale for en forsamling. Humør og med et smil i øjet, blev vi introduceret til kompleksiteten i Tanganikasøen. Biotopernes mangfoldighed, forskellighed, og isolationen som grundlag for alle de mange arter, klippezoner, øer, forskellige kolonier, Et spændende foredrag så hvis du får lyst til at prøve en af disse Tanganika Chiclider, ja så følger Hans Martins tricks her:

Dansk ledningsvand, PH 8-9, brug evt. kalksten til opbygning. Kalkstenene vil udskille kalk der vil holde PH’en oppe. Vandskifte ca. 25 % om ugen. Brug af powerhead til at lave god vandcirkulation/iltning af vandet. Sæt evt. udstrømmeren op i overfladen så der kommer bevægelse og ilt til. Efter pausen lavede Hans Martin en lille afstikker til andre ”små afrikanske chiclider” samt regnbuefisk. En god aften med masser af inspiration og inputs.

Vejle Messe/DAU-generalforsamling:

2019 02 23 08.50.00

For anden gang var Århus Akvarie Forening med på Vejle Messen. Ligesom sidst var vi repræsenteret med vores bud på DM akvariet klasse 2. Denne gang blev konkurrencen til noget. Med 2 deltager, os og København akvarieforening blev det til en 2 plads. Hmm mange inkl. bestyrelsen mente ikke at det var den rigtige vinder, men når det så er sagt, så blev det en god messe for foreningen. Mange gæster var forbi vores stand og efterfølgende kan vi begynder at se frugten af dette arbejde. Nye ansigter i foreningen. Stort tak til alle de medlemmer der var med at til at gøre vores stand/PR-tiltag til en succes. Vi gentager succesen næste år. På Vejle messen var der traditionen tro også generalforsamling for DAU. 12 foreninger var repræsenteret. Rud og Birger for vores vedkommende. Fremlæggelse af regnskab, Formandens beretning samt valg af ny bestyrelse. Herfra tillykke til Rud. (Valg som kasser) Så nu er vi også repræsenteret i DAU. (Formand og bestyrelsesmedlem kommer fra Vejle akvarieforening.). Ellers var der ikke det store at fortælle fra mødet. Hobbyen er presset. DAU prøver på at lave lidt PR ved at deltage på diverse messer. (Skive og vejle). Ligeledes bruges der energi på at få den digitale del op at kører med hjemmeside og kalender. Næste år afholdes der i gang generalforsamling i Vejle men der opfordres til at andre foreninger end Vejle tager initiativ til at afholde generalforsamlingen i fremtiden.

Viborg Aqua Aktion:

img 8775 e1552145120560

Så er der afholdt Danmarks vel nok største akvarie aktion. Århus akvarieforening var stærk repræsenteret på medarbejdersiden. 10 stk. frivillige arbejdede dagen igennem som modtagelse, løber, plukker, auktionarius, IT, kassemester. En god dag med over 100 mennesker på stolene.  For første gang nåede vi op på 800 nummer under hammeren og en opsætning på over 60.000,-. Det er 100 nummer mere end sidste år og ca. 10000,- mere i omsætning. Godt for aktionen og godt for vores forening da dette betyder flere penge til foreningen som vi så kan bruge til flere tiltag. Der blev grinet, hygget, snakkede, delt viden og mødt nye mennesker foreningerne i mellem. Hvis du/I ikke allerede har været en tur i Viborg, ja så er denne aktion en rigtig god oplevelse der byder på masser af hygge samt muligheden for at få lidt godt med hjem. Herfra Bestyrelsen et stort tak til arbejdsteamet. Ligeledes tak til de af vores medlemmer der kom forbi og var med til at gøre denne dag til en af de sjove.

Tur til den blå planet:

I skreven stund arbejder bestyrelsen hårdt på at få en tur op at stå til den blå planet. Efter vores foredrag med Peter Petersen sidste år (gren maller). Blev der, dengang, lavet en aftale med Peter som vi arbejder videre med. Der arbejdes pt lidt med logistikken, buskørsel/privat, mulige datoer for rundvisning m.m. Vi håber meget snart at have et færdigt oplæg klar så hold ud, hold øje med mailbakken. Vi kommer snart retur med mere nyt på denne front.

Snakke aften torsdag 21 marts kl 1900- klublokalet.

Så prøver vi noget nyt. På vores generalforsamling var der flere af jer, der gav udtryk for at der mangler mulighed til at snakke sammen på vores foredragsaftner. På en normal foredragsaften er programmet meget fastlåst. Velkomst kl. 1900 – 1915 første del foredrag – pause 15 min – anden del foredrag – pause – aktion - oprydning. Med dette program er der ikke mulighed for at kunne snakke sammen og dele diverse viden, drøfte div emmer m.m. (Kun i pauserne). Derfor prøver vi nu at gøre noget ved dette og laver nu en snakke aften. Dette bliver første gang på torsdag. Denne aften er en ekstra aften så vi afholder forsat vores foredragsaften den første torsdag i måneden, men med dette ekstra tiltag, prøver vi nu at give en mulighed for at mødes i vores klublokale. Drøfte div emner omkring bordene – uden en foredragsholder. Så hvis du har lyst til bare at mødes og drøfte/dele/snakke fisk/planter/andet, ja så skal du komme på torsdag kl 1900. Rud kommer i hvert fald og vil gerne snakke foder – maller – m.m. Mød op og deltag – få en god hygge aften. Bliver det en succes, vil vi gentage det, måske som en fast aften om måneden hvor vi så kan snakke/drøfte små emner der evt. kan aftales på forhånd. Vi tager det som det kommer – efter jeres ønsker.

Det var lige en kort gennemgang af nogle af de aktiviteter/arrangementer som vi både arbejder på men som der også er blevet afviklet. 2019 er kommet godt i gang. Spændende foredrag, gode arrangementer og flere forude.

Vores liv er gået i fisk men vi er glade for det.

Bestyrelsen.

 

 

 

 

Afmeld