Du er ikke forbundet. Nyhedsbrevet kan inkludere nogle brugerinformationer, så de vises måske ikke korrekt.

Sommer 2020 – ”Corona Tidende”

Sommer 2020 – ”Corona Tidende”

 

Plan B – Et Corona ramt Danmark – planen for resten af sommeren?0

Så sidder vi her igen. Skal skrive nyhedsbrevet  for vores kommende aktiviteter. Desværre med det samme budskab. Aflysninger, afsavn, ændringer i vores normale gøren og laden, plan B og Plan C. Afvikling af Bestyrelsesmøde på IT platform, drøftelser på hvornår vi kan komme i gang med vores ”normale liv” osv. Alle medier og nyhedsudsendelser snakker alle om Corona, så i de næster 10 minutter vil dette nyhedsbrev ikke nævne C-ordet. Vi vil i stedet vise  at der lys derude. Vi har fået lavet et program for de næste måneder med både faglighed og indhold der gerne vil give lidt underholdning og tips for vores hobby. Nyd solen og det ”vanlige” Nyhedsbrev. Her følger lidt information om de kommende måneders arrangementer, der selvfølgelig er præget af de omstændigheder vi har pt. Nøgleord: Facebook, ny måde at lave foredrag på, foredrag for de kommende måneder, hjælp til andre foreninger, opstart når vi må, sommerhygge forude. God læselyst.

Live møde April  Ole Saltvand – Midtjysk saltvandsforening.

Som tidligere skrevet i vores vinter nyhedsbrev, har disse tider, betyder nye alternativer til vores hverdag. Ingen fysiske forsamlinger over 10 personer, lukket klublokale , osv. Et udgangspunkt som betød aflysning af vores april møde eller var det? Knægten så hver morgen ”live transmission” fra Randers Regnskov, hvor 2 medarbejder der via en håndholdt mobiltlf, sendte skoleundervisning med div temaer og dyr. Ideen med  live transmission blev født. Hvorfor ikke også Århus Akvarieforening?. En hurtig opringning til Jesper, vores IT mand, jo da!!! den mulighed kendte han godt til. Hans drenge så det også. Så vi ku bruge bla bla osv. Ideen blev født. Efter kontakt til vores planlagte foredragsholder Ole, blev ideen realiseret. Iført engangshandsker (retningsliner fra sundhedsstyrelsen), og udstyret med en Ipad, blev vores første live transmission en realitet. Med besøg i Oles stue, udsigt til 780 liters saltvandsakvarie og en bærbar der viste et powerpoint præsentation, kyndigt styret af ole selv, blev april mødet så et facebook transmission. Om det blev en succes, er svært at vurdere. Ud fra vores deltager antal: 17-28 deltager og over 150 personer der var inde og lige ”kigge” må vi sige ja. Der var samtidig også en del løbende spørgsmål til Ole som besvaret, så efter 4 timers foredrag, var det en ”træt men også tilfreds formand” der kørte retur fra Viborg. Konceptet med at lave små live transmissioner hvor deltager kan stille spørgsmål og samtidig en visual præsentation:  powerpoint/akvarier, er et koncept der vidste sit værd. 4 timers foredrag, lidt langt ja, men kvaliteten og viden kan der ikke stilles spørgsmål til. Der er udfordringer på lyd, afviklingen af powerpoint show, kombineret med behovet for at kunne hører foredragsholderen osv. Men som et alternativ til en aflysning, og med udsigt til et nedlukket Danmark, sommeren over, er konceptet, et vi kører med i Århus Akvarieforening. Mere om dette senere.  Hvis der er nogle er interesseret i saltvand, er der mere information at hente på hjemmesiden: www.Danishreef.dk En side som Ole er ved at udarbejde. Ligeledes har vi fået adgang til noget af det materiale som blev fremvist hvis der er yderligere interesse., så deler vi gerne.  Her er  Oles akvarie, Sådan kan det se ud:

 1

Maj måneds Plan B-møde  - live transmission med  Lars /Aquawildlife :

Fra vores ønskeliste, er der kommet et forslag ind, om besøg i den fysiske butik aquawildlife i Århus. For den der ikke kender Lars Thuesen, er Lars manden bagved internetbutikken www.aquawildlife.com. Butikken en special butik med focus på vildfanget discus, udstyr til disse samt forhandler af fodertyper, vandbehandlingssprodukter af høj kvalitet. Da vi kontaktede lars på vejle messen, var planerne for den fysiske butik uklare, ejerskab, andre lokaler osv. Vi blev dengang enig om at holde kontakten og måske drøfte et besøg i efteråret. Disse planer arbejder vi videre med. Men da vi nu stod med behovet for endnu et live møde, var lars med på ideen. En aften hvor vi kan se flere af de forskellige typer af vildfanget discus, der går hjemme i garagen, få en snak omkring de krav og fordomme der måske er omkring ”vildfanget”. Hvad kræver de? Hvorfor er de så dyre? Hvad er der af produkter der kan hjælpe med at holde disse osv. Lars har deltaget på flere fangsturer i Sydamerika og har nye planlagt, så mon ikke der også falder lidt fangsthistorier af under samtalen. Husk det er via vores facebook https://www.facebook.com/Akvarieforening/ Torsdag 7 maj kl 1930.Vi ses…

 

Juni Sommer afslutning Ole Unimati – Aflysning/flyttet.

I de sidste par år har vi sendt hinanden på sommerferie med en hyggeaften hos Ole/Unimati, hvor konceptet har været, hygge, grill, kolde øl og vand samt lidt handel med gode rabatter i butikken. Et arrangement vi har afviklet sammen med Randers Akvarieforening. Ole starter butikken op her i maj for fysisk handel, men pga den usikkerhed vi står med, er dette arrangment, i samråd med randers, rykket til efter sommerferien. Om vi får mulighed for afholde dette, afhænger af de retningsliner som gælder til den tid. Men vi har et godt tilbud , som erstatning Plan B.

 2     3

Plan B – Juni Besøg hos Søren Lund  4/6  kl 1900  – Transmission fra Akvarierummet.

Du/vi skal ikke snydes for et juni arrangement. Som et alternativ til vores aflysning, har bestyrelsen haft kontakt til Søren Lund. Som flere gange Dansk Mester i opdræt, har Søren et akvarierum hvor der går mange spændende arter som stor trives. Hvad er opskriften til opdræt, hvordan ser setuppet ud? Er der små hemmeligheder som han vil dele med os?, det og meget mere er planen for vores Juni møde. Vi holder konceptet: Tjek ind på vores facebookside: Torsdag 4 juni kl 1900. Også her er der mulighed for at stille spørgsmål under ”snakken med Søren”. Vi ses på Facebook!!.

Corona opstart august -september??? Plan C. Sensommerhygge tanker.

I skreven stund, er overskriften usikker. Hvornår vi får lov til at komme ind i vores klublokale?,  hvordan lukkes der op?,  hvor mange må vi samles osv. Når det sker, har vi i bestyrelsen, snakket om at lave vores egen opstartsaften. Dvs ikke et traditionel medlemsmøde. Vi trænger til hygge, til at få muligheden for bare at snakke, være sammen, på de muligheder der nu må kommer. Ideen pt er: Grill – fælles spisning, hygge snak og med mulighed for slutte aften af med en aktion. Der må være en del af os, der ligger inde med ”aktionsemner Viborg”, opdræt, overskydende planter efter flere måneders nedlukning  m.m. Hvornår det bliver ved vi ikke, men vi arbejder på at være klar til når det sker. Vi følger udviklingen og når det bliver muligt, så vil vi igangsætte en hurtig opstart af foreningslivet. Mail/facebook/internetsiden – vi bruger det hele når den tid kommer. Hold ud og med afstand? vi ses når det bliver muligt. Om det så bliver i vores klublokale (evt gårdhaven) eller andet steds. (Spejderhytte m.m.) det arbejder vi på. Pt venter vi på Mette & Co for sommerens retningslinjer.

 4     56

Samarbejde med vores naboforeninger – Vores Aqua aktion oktober.

Efter aflysningen af Viborg aktionen, er vi blevet kontaktet af Viborg teamet. (Viborg, Randers ,Skive, Århus). Drøftelse af en ny dato for Viborg Aktion, hvad er vores holdning osv. Ideen med at rykke aktionen til efter sommerferien,  vil betyde, at vi vil få to aktioner meget tæt på hinanden. Dette vil ikke være optimal af flere forskellige grunde. Samme kundegruppe, sælgere, samme foreninger bagved, problemer med at finde en ledig dato osv. Som situationen er nu, har vi derfor nået til den konklusion, at vi ”deler” vores aktion og dermed kun afholder denne som dette efterårs store hoved aktion. Alle de praktiske omstændigheder tager vi efter sommerferien. Vi må hjælpe hinanden, ikke konkurrere med hinanden, så vi håber på forståelse på denne beslutning. Så vi får ikke en Viborg aktion men én Århus aktion, sammen med vores medforeninger. Næste år bliver back to basis. Med dette dele arrangement (kun i år), får vi måske flere ”nordjyske kunder” introduceret til Århus Akvarieforenings egen aktion, så måske dette kan give lidt flere køber til næste år. Dette ønske har tidligere været påpeget på vores evalueringer: Få kunder, lave priser, mange sælger. Så det kan måske blive en langsigtet gevinst for os.

                                                                    

Betaling medlemmer:7

En lille reminder fra sidst, hvis du ikke allerede har gjort det, så få lige tjekket op på dit kontingent.  Taksten for 2020: almindelig medlemskab: 350,- pr år, Unge under 18 år/pens/stud: 250,- pr år.   Reg nr: 1551 konto nr: 1071459. Mobilpay: 20537.

Dette var ordene i denne omgang, vi håber, alle derude er ved godt mod. Passer på jer selv og jeres familier. Både dem på to ben og dem  ” i bajlerne”. Vi  ser frem til at igen at være sammen. I første omgang på ”nettet”. Tjek ind og benyt jer af muligheden for at være sammen visuelt. Og lad os så håbe at dette nyhedsbrev bliver det sidste C-tidende.

Vores liv er gået i fisk, men vi er glade for det.

Bestyrelsen.

 

 

 

Afmeld