Du er ikke forbundet. Nyhedsbrevet kan inkludere nogle brugerinformationer, så de vises måske ikke korrekt.
Akva-auktion på lørdag d. 7. november – vi ses på VIA!
Kære akvarister,
På lørdag holder vi den store Akva-auktion på VIA University College.
🕘 Indlevering: fra kl. 9:00
🔨 Auktionen starter: ca kl. 11:00
Til sælgere:
- Auktionen er kun for levende varer (fisk, planter osv.). Udstyr sælges fra fastprisbordet. Skriv pris, navn og telefonnummer på hjemmefra.
- Du kan højst have 40 effekter pr. husstand i alt. Pak hellere færre og større poser, gerne med mindstepris.
- Reglerne tillader op til 5 af samme vare, men vi anbefaler højst 3. Så bliver der mere variation på auktionen.
- Medbring en flamingokasse med navn på til dine fisk efter indleveringen.
- Foreningen tager 10 % af salgsprisen.
Til købere:
- Der lægges 10 % oven i dit bud.
- Du kan betale kontant eller med MobilePay.
- Tag en ekstra kasse, poser og elastikker med til dine køb.
I caféen er der kaffe, kage og sodavand, og til frokost serveres frikadeller med kartoffelsalat.
Se alle regler på aarhus-akvarieforening.dk/auktionsregler
Vel mødt!
Bestyrelsen, Aarhus Akvarieforening
Afmeld