Det handler om filter
Tekst af Poul Andersen
Hvor godt virker mit filter ? Det kan være overordentligt svært som akvarist at vide. Man kan iagttage sit akvarium, og så i øvrigt tro på forhandlerens beskrivelse af sit produkt. Her er det klart, at ingen producent underdriver lovprisningen af netop sit filter.
Man kan imidlertid også bygge sit eget filter, og her kan man med fordel satse på et såkaldt rislefilter. Princippet i et sådant filter er, at man har en stor overflade af filtermateriale, hvor bakterierne kan hæfte sig på. Materialet bliver overskyllet med vand, og bakterierne kan arbejde effektivt, da processen med at rense vandet kræver meget ilt.
Udenlandske forsøg har vist, at det bedste filtermateriale til brug i rislefiltre (tørfilter) er de såkaldte biobolde. Disse bolde, som har været kendt i de sidste 10 år i forbindelse med vandrensning, fås i forskellige varianter, og her skal man foretrække den tyske biokaskade-bold. Omtalte forsøg har vist, at denne bold er dobbelt så effektiv som de ordinære bolde. Det betyder, at man kan nøjes med det halve filtervolumen.
Nogle har nok hørt, at disse kugler skulle være temmelig dyre, men det er nok, fordi man ikke er klar over, hvor effektive de er. Prisen er ca. kr. 25 pr. ltr., og der går ca. 12 kugler på 1 liter.
Man beregner 2% af akvariet som filtervolumen, altså for et 500 liters akvarium, en ca. 10 liter filterbeholder. Gennemstrømnings-hastigheden bør være 1,5 X akvariets indhold, altså 750 liter i timen. Som man kan se, er det et filter, der skal have meget vand for at kunne udnyttes effektivt. I et sådant filter vil bakterieoverfladen være ca. 3 m3.
Et såkaldt guldfiskerør til havedamme er velegnet, eller man kan lime et akvarium sammen af glas. Det bør være så højt som muligt i forhold til omkredsen, og man bør lave en bruseanordning foroven, så vandet bliver ordentligt fordelt over filtermaterialet.
Man bør nok vælge det lidt større end nævnt her, da noget af vandet i praksis vil løbe ned af siderne i filterbeholderen. Biokaskadekuglen er sort, altså bakterie- venlig (algefjendtlig). Den er ligeledes konstrueret sådan at vandet løber langsommere af end af de ordinære kugler. Ligeledes kan kuglerne ikke gribe ind i hinanden og derved formindske overfladen eller danne stillestående vand (anaerobe zoner).
I et sådant filter må der ikke komme smudspartikler. Man skal derfor absolut bruge forfilter. Dette kan være et bundfilter eller en svamp af kunststof. Et forfilter er i øvrigt altid en god ting. Vand har det ligesom el - det løber altid den letteste vej. Hvis man kigger i sit spandfilter, er det nok begrænset, hvor effektivt det er i det område, hvor snavset sidder.
Det vil tage ca. 1 måned, inden bakteriekulturen er kommet rigtig i gang i filteret. Det bedste sted at placere det er over akvariet, da man så kan pumpe vand op, og det kan så selv løbe tilbage i akvariet. Afgangshullet skal være større end indgangen, og i praksis vil der altid stå et par centimeter vand i bunden. Man skal derfor lave en rist, bioboldene kan ligge på ( en plastiksi som børnene bruge i sandkassen er velegnet), både for at en kugle ikke skal tilstoppe afgangshullet, men også for at spare på biokuglerne, da det jo ikke er meningen, at de skal ligge under vand.
NB. Filteret er lige velegnet til ferskvand som til saltvand
Efter at have anvendt et filter som ovenstående i et par måneder er min erfaring indtil videre, at fiskenes gælleaktivitet - også efter kraftig fodring - er aftaget ganske betydeligt. Jeg håber at kunne komme tilbage med oplysninger om filterets indvirkning på CO2-indhold og eventuel pH-ændring.