Værd at vide om vand

Af Poul Andersen 

Som akvarist er ens succes afhængig af, at man ved, hvilke krav dyr og planter stiller. Fiskene er i mange tilfælde utrolig tilpasningsdygtige, og mange kan leve længe og endog formere sig under forhold, der ikke er gunstige.Sværere er det med akvarieplanter.Selvom planterne også er tilpasningsdygtige, de kan f.eks. tilpasse sig diverse forskellige lysstofrør, så er det kun planter i god grokraft der bidrager positivt til akvariemiljøeet. Der er derfor nogle forhold der kan være værd at ofre opmærksomhed. Alt hvad der kommer i akvariet skal som hovedregel understøtte systemet. Diskussionen om f.eks. co2, lys, og gødning er uendelig, men udgangspunktet er trods alt vandet i akvariet. Hvis målet er et flot planteakvarium og i det hele taget god trivsel i akvariet, er det en fordel at vide, hvad det egentlig er for noget vand, vi har i vores vandhane. Man kan så starte med at gøre sig klart, hvilke værdier vandet skal opfylde, og derefter justere vandet fra vandhanen, så man får det ønskede resultat. En metode jeg selv har praktiseret i mange år og som har givet gode resultater i mit koralrevs akvarium. Her er udgangspunktet osmosevand som herefter bliver tilsat salt, kalk, jod, sporeelementer og strontium. 

Godt akvarievand, bliver i Danmark mere og mere geografisk betinget. Vandværker får med mellemrum foretaget store og kostbare laboratorieundersøgelser af vandet de sender ud til forbrugerne, og enhver der er interesseret kan ved henvendelse til det lokale vandværk få en udskrift af den seneste måling, her ses et detaljeret billede af hvordan kvaliteten er af drikkevandet. Der hvor jeg bor, i Egå nord for Århus, har det lokale vandværk for nogle år siden oplevet stigende problemer med drikkevandskvaliteten, specielt manganindholdet blev større og man oplevede såkaldt sort vand på forsyningsnettet. Vandværket blev for mere end 10 år siden placeret i et landzone område, og man lagde dengang vægt på at etablere et vandværk, hvis driftsform ikke var påvirket af mulig luftbåren forurening fra sprøjtning med pesticider og fra støvbårne jordbakterier. Man valgte derfor et procesforløb, hvor man iltede grundvandet med rent flaskeilt. Man lagde vægt på at fjerne grundvandets jernindhold (plantenæring), omdanne ammoniak til nitrat og fjerne manganindholdet. 

Vandet var i mange år af god drikkevandskvalitet, men undersøgelser har vist, at der nu er sket en ændring af grundvandskvaliteten, således at der findes en vis mængde svovlbrinte i vandet. Der er mange mulige løsninger på problemet. I Danmark er der en vis tradition for at anvende ozon, klor eller kaliumpermanganat til at fjerne uønskede mængder af generende stofkomplekser der kan give smagsproblemer eller procesproblemer. Disse procesforløb er ikke natur betingede, hvorfor man ikke har ønsket at bruge dem i dette tilfælde. Løsningen mit lokale vandværk har valgt, er at dosere minimale mængder af en kemisk forbindelse-hydrogenperoxid , også kendt som brintoverilte, bl.a. fordi dette stof i dag anvendes i levnedsmiddelindustrien på forskellig vis. Man kan betragte brintoverilte som et vandmolekyle med et ekstra iltatom. Dosseringen er 0,1 ml. til 1 mil. ml. vand. Dette er meget ustabilt, og vil hurtigt blive omdannet til vand og ilt. I Danmark bliver der på mange vandværker benyttet en række kemikalier til neutralisering af aggressiv kulsyre, ved humusfjernelse, desinfektion og til smagsforbedring, det er derfor godt, at man som akvarist ved, at vand ikke i fremtiden bare er vand, og at vand ikke i mange tilfælde er sammenlignelig fra vandværk til vandværk, hvis det er til akvariebrug.Ovenstående aspekt bør akvarister have i baghovedet når talen falder på vandkvalitet.