En akvarist i Asien
I sommer havde jeg den store fornøjelse at være i Asien i 14 dage. Med kort varsel var jeg af en god ven blevet inviteret med på en lille rundtur til Hong Kong, Bangkok og Phi-Phi øerne, der ligger halvanden times sejllads ud for Phuket i det sydlige Thailand.
Hong Kong er i enhver henseende en både pragtfuld og imponerende by. Kinesisk kultur og vestlig infrastruktur er ikke nogen dårlig blanding. Akvaristisk set skulle den også vise sig at have en hel del at byde på.
Jeg startede selvfølgelig med at spørge i hotellets reception, for at finde ud af, hvor man kunne finde nogle akvarieforretninger. Her fik jeg den noget nedslående besked, at folk i Hong Kong ikke holdt akvariefisk, og at der derfor ikke var sådan nogle forretninger. Det var der jo egentlig meget logik i, om end jeg syntes, at det lød lidt usandsynligt, så jeg fortsatte min søgen. I 2 dage gik jeg rundt i Hong Kongs gader uden at se en eneste akvariebutik, og jeg var lige ved at tro på, at hotelreceptionisten havde ret. Jeg havde dog fundet ud af, at byen var bygget op på en lidt anden måde, end vi er vandt til. Specialbutikkerne havde en tendens til klumpe sig sammen, sådan at f.eks. alle gardinforhandlerne lå i den samme gade. Så hvis jeg fandt en butik, ville jeg ganske givet også finde flere.
Endelig på 3. dagen vendte lykken og jeg skal love for at den vendte. På Hong Kongs fastlandsside, der hedder Kowloon, fandt jeg en gade der hed Tung Choi Street tæt på metro stationen Prince Edward. Her lå der såmænd 40 butikker side om side udelukkende med akvariefisk, slørhaler og Koikarper. Det er vel unødvendigt at fortælle, at jeg var en meget glad mand. Jeg brugte en hel dag på at gå fra forretning til forretning, og der var mange spændende ting. Generelt kan man sige, at alle de fisk, de kunne producere selv, var der rigtig mange af og til meget rimelige priser.
Ungefødere, specielt guppyer, forskellige tetraer og barber, sommerfuglecichlider og enkelte malawiarter. Disse fisk blev pakket i poser om morgenen med 4-6 fisk i hver, prisen blev skrevet på poserne, hvorefter de blev hængt på et stativ ude på gaden. Hver butik havde altså sådan et stativ med en ca. 50 poser fisk på. En pose med 4 meget flotte sommerfuglecichlider kostede 35 HK$ og eftersom 1 HK$ koster ca. 1 krone, må det siges at være en overkommelig pris. Inde i butikkerne kunne man derimod nemt købe sig fattig. Flere af butikkerne havde specialiseret sig i vildtfangede fisk primært fra Sydamerika. Fiskene købte de ved grossister i Tyskland, så det var nogle meget berejste fisk, hvilket også smittede af på priserne. F.eks. kostede Hypancistrus zebra op til 950 HK$. Til gengæld havde de en del fisk, som vi sjældent ser herhjemme.Paracheirodon simulans fandt jeg i store mængder og Corydoras haraldschultzi for at nævne nogle få.
Efter nu at have gået en hel dag i forskellige akvariebutikker, tog jeg dagen efter i Hong Kong Ocean Park, der ligger på sydsiden af selve Hong Kong Island. Ocean Park er en kæmpestor forlystelsespark, hvor de blandt meget andet har verdens største atolrevs-akvarie. Det var rundt med en diameter på omkring 25 meter og så var det vel 12 meter højt. Uha, hvor var det flot. Det er et eller andet specielt ved disse meget store akvarier uanset om det er med tropiske fisk eller fisk fra vore egne breddegrader. Der hersker en helt anden ro over et sådan akvarie end i vores i sammenligning, meget små akvarier. Det var lavet sådan, at man som besøgende blev lukket ind helt oppe over overfladen, og så gik man ellers rundt og rundt om akvariet samtidig med at gulvet skrånede nedad, så efter en 3 til 4 omgange, var man nede ved bunden. Udover de meget farvestrålende fisk, gik der kæmpestore rokker og fisk på over halvanden meter. Det var nogle ordentlige bamser og tanken om, at jeg senere på turen skulle bade sammen med disse kæmper, gjorde mig en anelse bekymret.
I parken var der også et meget smukt kinesisk inspireret hus, der indeholder 30–40 akvarier, alle med slørhaler i forskellige varianter. Nogle af varianterne var faktisk helt flotte, selvom de umiddelbart ikke er min kop te. Hvorom alting er, så er det på de kanter helt klart en højt anerkendt del af akvariehobbyen at holde og fremavle forskellige varianter af slørhaler.
Rejsen gik nu videre til Bangkok, der akvaristisk set ikke havde så meget at byde på. En enkelt akvariebutik blev det til, og den vil jeg lade være at skrive noget om. Der er jo ingen grund til at skrive noget mindre pænt, når man nu kan undgå det. En enkelt god ide fik jeg dog i Bangkok: Flere steder havde folk på fortovet stillet en stor krukke på 40-50 liter. Krukken var fyldt med vand og plantet til med åkander, der stod i potter på bunden. Når man kiggede efter, opdagede man, at vandet endvidere var fyldt med små guppyer. Jeg gjorde med det samme op med mig selv, at sådan en krukke måtte jeg også have. Det er jo egentlig en god erstatning for alle os, der har små børn og derfor ikke kan have rigtig vand i haven. I modsætning til folkene i Bangkok er det nok vigtigt, at vi husker at fange vores fisk op i god tid, inden frosten sætter ind.
Vi fløj nu videre til Phuket, hvorfra vi skulle sejle ud til Phi-Phi øerne. Mens vi ventede på båden, morede vi os med at fange fisk i havneudløbet. Det var i øvrigt også til stor morskab for de andre ventende, at se 2 voksne mænd løbe rundt og fange fisk med et lille grønt net. Specielt når vi ikke kunne blive enige om, hvem der skulle have nettet, men det kunne vi jo ikke tage os af. Det blev til nogle unger af argusfisk, Scatophagus argus og et par andre brakvandsfisk, som jeg ikke kunne kende. Nå, men båden kom og vi satte fiskene ud igen.
Hvis paradiset findes, så må det bestemt ligge lige i nærheden af Phi-Phi øerne. Nogle små regnskovsbeklædte øer med nogle strande så hvide, at det skær i øjnene. Bliver det for varmt at ligge på stranden, kan man bare trække sig lidt længere op hvor palmerne giver en behagelig skygge. Eller man kan tage en dykkermaske på og svømme 50 meter ud hvor de første koralrev befinder sig. Vi brugte en dag på at tage på en snorkel-dykkertur. Det foregik i nogle langbåde med plads til 8 personer. Vi blev sejlet rundt til 5 forskellige koralrev og turen varede fra kl. 9 om morgenen til kl 16.00. Prisen for sådan en tur incl. leje af udstyr og frokost var 80 kr. pr. person. Hvis man får chancen for at dykke på tropiske koralrev, så skal man gøre det for enhver pris. Det er helt utroligt at ligge og dykke mellem kirurgfisk, aftrækkerfisk, klovnfisk, kejserfisk og hvad de nu hedder alle sammen. Når dagen er omme ved man ikke om man har set tusind eller titusind fisk, der er bare så mange. Jeg har desværre ikke ord til at beskrive det yderligere, det skal opleves.
I juni måned er det regntid i de egne en verdenen, så regn fik vi også. Når det regner derude, så bliver man våd, skulle jeg lige hilse at fortælle. Heldigvis er det ikke så slemt, for temperaturen er 30 C, også når det regner, så man blive hurtigt tør igen. En af disse varme gråvejrsdage tog vi det lille grønne net med ud på en ekspedition efter ferskvand. Der var ikke meget af det, men i nærheden af øens ferskvandsressoirer, var der en lille sø med et tilløb, der kom fra nogle højdedrag. Tilløbet var en halv meter bredt og 10 cm dybt. Der var ingen vegetation og bunden bestod at hvidt sand. Heri fangede vi nogle ferskvandsrejer og 5 killifisk, som jeg p.g.a. mit ringe kendskab til denne gruppe fisk ikke kunne identificere yderligere. Det var nogle geddelignende fisk på ca. 8 cm som havde en mistænkelig stor mund. Farven hen af kroppen var blålig med nogle små symmetrisk placerede orange pletter. Den orange farve gik igen nede på gatfinnen. Ryg- og halefinne var gennemsigtige med et kraftigt lyseblåt skær. Vi viste dem til en mand i byen, som holdt fisk. Han kaldte dem for "fighting fish" og mit lidt naive spørgsmål om, hvorvidt han kendte det latinske navn, blev forbigået i tavshed. Han fortalte, at man hver lørdag i byen brugte hannerne af denne art til at afholde fiskekampe. Han tog os med om bag sit hus, hvor han havde adskillige fisk af arten gående hver for sig i nogle glas. Det viste sig senere, at han var den ene leverandør af fisk til disse fiskekampe, hvorved han havde en betragtelig indtægt fra de væddemål, som blev indgået. Vi fandt også den anden "promotor" på øen og de 2 blev hurtigt dødt Mogens Palle og Anders Vester. Da vores nyfangede fisk var 2 hanner og 3 hunner blev hannerne også døbt Mogens og Anders.
Inden turen startede havde jeg fået en importtilladelse fra Veterinær og Sundhedsstyrelsen i Danmark, så der var ingen problemer med at få hverken fisk eller rejer med ind i Danmark. Fra den thailandske ambassade havde jeg fået oplyst, at der ikke var problemer med at tage fisk med ud af Thailand. Hjemvendt med både fisk og rejer i god behold begyndte jeg at finde ud af, hvad det var for nogle fisk. Det var ikke svært at finde ud af, at det drejer sig om Aplocheilus panchax eller Blå panchax, som den vist hedder på dansk. En meget almindelig killifisk i den del af verdenen, men derfor er det nu alligevel noget særligt over, at have fisk gående i sine akvarier som man selv har fanget. Killiakvaristerne har iøvrigt en god tradition, hvor de efter artsnavnet sætter en slags kode hvoraf man kan se hvor fiskene er fanget, i hvilket land, af hvem og i hvilket år. Det betyder at mine fisk kommer til at hedde Aplocheilus panchax "Phi Phi TT99". Det er da et flot navn! Rejerne derimod har jeg endnu ikke kunnet artsbestemme, men de er ved at få nogle smukke farver. På et tidspunkt kommer der vel en klog mand forbi, som ved noget om ferskvandsrejer.
Alt i alt var det er fantastisk tur, der selvom det ikke var planlagt på forhånd kom til at indeholde en lang række akvaristiske oplevelser. Hvis man har øjne og øre med sig, kan man givet skaffe sig oplevelser inden for vores hobby i det meste af verdenen.
August 1999
Jesper Thorup