I Zen-buddishmens ånd
af Tage Falz Billeskov.
Revideret udgave af originalartikel bragt i GælleTidende Februar 2001
Det startede egentligt med, at der var en gut som ringede til foreningen, om vi ville have nogle akvarier samt lidt tilbehør. Hans bror var desværre død, og nu stod han der med en masse akvarier, som han i første omgang ville ha´ kørt på lossen. Men heldigvis for os, fandt han vores telefonnummer i telefonbogen - eller også var det på nettet, jeg husker det ikke - og jeg sagde ja "tak" til at stille bil til rådighed. Blandt alle disse glas-, og alu-akvarier, var der også et lille 9-liters, med vulget ramme foroven.
Det var lige som akvarierne så ud i min barndom, og selvfølgelig faldt jeg straks for det. For ikke at belaste kassereren med benzinudgífter og kørselsgodtgørelse, samt et ekstra bilag til hans mappe, tog jeg - i samråd med et andet bestyrelsesmedlem som var med ude og hente akvarierne - dette lille nysselige, men ramponerede, akvarium i min varetægt. Min plan var i første omgang, at finde ud af hvordan man egentligt lavede disse akvarier dengang for mange år siden, for når man nu i det civile liv er cand. stål (smed), kunne det være at man kunne lave nogle stykker selv. Forsigtigt fjernede jeg de 3 glas som sad tilbage i stellet, og med en lille stålbørste på en boremaskine, fjernede jeg de 3 lag maling som akvariet efterhånden gennem tiderne havde fået.
Nu véd jeg godt, at der kan skrives mange tykke bøger om det jeg ikke véd og forstår, så det var ikke så mærkeligt at jeg blev noget overrasket over at se, at stellet var fremstillet af en zink-tagrende. Nu kunne jeg bedre forstå hvordan de kunne lave den flotte vulgede ramme foroven. Man kunne se hvordan der var blevet klippet med en pladesaks, hamret og bukket i en skruestik, for tilsidst at blødlodde alle delene sammen. Kanterne var ikke helt lige, og der var en del steder mærker efter en hammer, og der var tydelige spor efter en ret grov fil, dér hvor der var kommet for meget loddetin på. Jeg lod det hele være som det var, for det havde jo også sin charme.
Rammen blev "selvfølgelig" malet med grå hammerlak, og der blev sat nyt glas i akvariet - også i bunden. Det eneste jeg ikke kunne få fat i, var det grønne akvariekit som man brugte dengang. Jeg måtte "nøjes" med silicone, og så prøve at lime det så diskret som muligt, hvilket jeg synes lykkedes ret godt.
Der hørte ingen lampe med akvariet, men i samråd med hende som ejer det halve af indboet, fandt vi et par flotte halogenlamper i børstet stål, som mindede en hel del om akvariet. Som bord lavede jeg en slags blomsterpiedestal af jern, som fik klar lak. Oven på dette lagde jeg en 8 mm. glasplade (som var det dyreste i hele dette projekt), som akvariet skulle stå på.
Jeg havde selvfølgelig lagt en plan med hele dette arbejde - Bonzai-akvarium..! Jeg véd godt at der findes nogle personer som får deres Porter i æ´ gal´ hals, når de hører og ser ordet, Bonzai-akvarier, men okay, så for husfredens skyld, vil jeg denne ene gang skrive Takashi Amano-inspirerede akvarier.
Til dem som ikke kender til Takashi Amano´s måde at indrette akvarier på (?), vil jeg blot nævne, at han har en utrolig evne til at skabe kæmpe landskaber i små (og store) akvarier. Han har endvidere udgivet nogle flotte "billed"-bøger, med en utrolig mængde eksempler på hvordan det kan gøres. Ikke alle akvarier er lige flotte, men der findes nogle som er så unikke, at de kan tage pusten fra enhver - ikke underligt at manden er verdensberømt..!
Nåmenaltså, jeg forsøgte at skabe en lille bjergkæde af forstenet træ, fra det bagerste højre hjørne af akvariet og skråt helt frem til den forreste venstre hjørne. Bag denne bjergkæde plantede jeg Rotala rotundifolia, Sagittaria subulata og Eleocharis acicularis og som forgrundsplante brugte jeg Glossostigma elantoides. Helt fremme til højre i akvariet plantede jeg Rotala spec. "Nanjenshan" (tidligere Mayaca sellowiana). At plante disse små planter i et lille akvarium med 5 stykker forstenet træ og et varmelegeme, kan ikke lade sig gøre med klør-5 - der skal en pincet til. Da prisen på en sådan langt overgår det samlede budget for dette akvarium, valgte jeg at lave en selv af rustfri stål. Bundlaget havde en størrelse på 2 mm., og i dette lagde jeg med rund hånd nogle gødningstabletter - det er så min måde at lave "Power-sand" på (se T. Amano´s bøger). Vandet i akvariet var rent osmosevand uden nogen form for KH og DH, og med en ½-liters sodavandsflaske med sukker/gær-blanding fik planterne kuldioxid fra en påmonteret luftsten. PH´en blev derved sænket til et sted mellem 6,5 og 7,0.
Nu kunne der ikke gå noget galt med hensyn til alger, og alle vækstbetingelserne var i orden - troede jeg..! Jeg havde i den første uge godt lagt mærke til at der var lige rigelig afstand mellem bladkransene på rotundifolia´en, og Glossostigma´en lagde sig ikke langs med bundlaget som planlagt. Men det hele voksede jo godt nok, selvom der ikke kom nogle iltbobler fra planterne.
Af en god ven fik jeg foræret 8 små nysselige Zebra-rejer til at tage eventuelle små alger. De opførte sig højst mærkværdigt, lige da de kom i akvariet - nærmest som om at bundlaget var brændende varmt, men efter et par timer eller 3, faldt de dog til ro, og hyggede sig øverst oppe på det største stykke forstenet træ. Næste morgen var de alle draget til de evige algemarker....
Der var noget som var ravruskende galt, så jeg måtte have testsættet frem. PH´en var lidt lav, og KH´en var i bund, og jeg tjekkede tallene i en tabel som jeg havde fået af en anden god ven. Denne tabel kunne ud fra pH og KH fortælle mig lidt om CO2-indholdet i akvariet. Nu skal CO2-indholdet under normale forhold ligge på omkring 15 og 25 mg/l - tabellen viste noget helt andet, nemlig 127 mg/l det var jo det rene mask..!
Nu var det ligesom om at der faldt nogle brikker på plads - der var simpelthen ikke lys nok over akvariet. De små moderne halogen-lamper giver ikke en skid (ja, jeg véd godt det lyder vulgært - undskyld!) lys, hvilket jeg fik bekræftet da jeg lagde en lavvolts skrivebordslampe med lysrør over akvariet. Nu boblede det lystigt med ilt fra planterne - altså måtte jeg lave en lampe som passede til akvariet, både i farve og stil. Jeg købte en skrivebordslampe, skilte den ad, og byggede indmaden ind i den hjemmelavede "lampeskærm". Lampen blev forsynet med den reflektor som sad i skrivebordslampen, og jeg skal ellers love for at der nu skete ting og sager i akvariet.
I mellemtiden havde jeg droppet Glossostigma´en, rotundifolia´en og Sagittaria´en - det lignede også mest af alt en miniatureudgave af et hollandsk planteakvarium, hvilket jo ikke var meningen. Og så var der lige det at Sagittaria subulata er en kreperlig plante at have med at gøre - den gør aldrig hvad man beder den om. Den skulle gøre det ud for en slags Vallisneria, men blev aldrig højere end et par centimeter eller 3.
Rotala rotundifolia og Glossostigma elantoides vokser under de rette betingelser så kraftigt, at det kræver et 6-måneders kursus på frisørskolen, at holde dem nogenlunde i ave. Eleocharis acicularis´en var plantet som en slags mellemgrundsplante, men den voksede så kraftigt og blev så høj, at den blev flyttet bagerst i akvariet som en baggrundsplante, og dækkede næsten hele den bagerste trekant bag bjergkæden. En lille trekant foran Eleocharis´en blev beplantet med Dværgsværdplanten, Echinodorus magdaliensis. I stedet for Glossostigma´en plantede jeg Hydrocotyle verticilliata i hele forgrunden. Hydrocotyle´en kunne kun plantes i bundlaget, hvis man klippede den i så små stykker, at der bare var én stilk/blad, på et lille stykke rhizom. At plante flere stængler eller en klynge ad gangen er simpelthen umuligt, og kan kun lade sig gøre hvis akvariet er uden vand, og hvis bundlaget puttes i efter at planten er placeret. Men nu var den der - akvariet udstrålede ro og harmoni - det var ren Zen..!
Nu skulle der jo også fisk i akvariet, men hvilke..? Af en afgået formand fik jeg nogle Guppyer af Carracas-typen. En stor han og en mellemstor hun + 4 små unger - de nipper jo alger, fik jeg at vide, med de havde åbenbart lige noget de skulle ha´ ordnet først: I løbet af bare 6 timer blev disse 6 guppyer til 16-20 stykker, hvilket jo ikke ville være holdbart i længden - og blev det heller ikke..!
Guppyerne blev skiftet ud med 3 stk. Hyphessobrycon amandae som ikke havde ry for at lege i tide og utide. Jeg véd godt at en stimefisk bør holdes på mindst 6 stk, men med akvariets størrelse taget i betragtning, måtte jeg se lidt stort på DAU´s bedømmelsesregler. Ja, og så var der også lige det, at de var ski´e svære at fange op af et 60 liters, fyldt med planter og trærødder. Sammen med disse 3 amandaer kom jeg 4 stk. Crossocheilus siamensis som udmærker sig ved at spise (små) trådalger. Nu var der bare lige det problem med disse algeædere, og det var at hvis jeg fodrede dem, ville/gad de ikke at spise alger. Altså måtte vi indgå et kompromis, fiskene og jeg: Af en god ven fik jeg en foderplan, som han selv brugte: Fiskene fodres én gang om ugen (Lørdag) - uanset om de var sultne eller ej..! For mig lød det en smule groft, så jeg fodrede også fiskene om onsdagen - og alligebel var der ingen tegn på sult og nød i akvariet. Fiskene så sunde og raske ud i al det års tid de gik i akvariet, inden de kom tilbage til deres artsfæller i 60´eren.
Akvariet var ret nemt at passe: Der blev skiftet mellem 20 og 30% vand om ugen, alt efter hvor meget slam der var i akvariet. Efter slamsugningen kunne jeg flytte akvariet over på spisebordet, og udstyret med føromtalte pincet, en neglesaks, en kande kaffe, 20 smøger og 2 askebægre, sad jeg og hyggede mig med beskæring og deslige. Efter endt udtynding blev akvariet sat på plads på piedestalen, og fyldt op med frisk vand - viola..!
Eleocharis´en og Hydrocotyle´en var dog ikke til at styre i længden. Førstnævnte spredte sig som en dopet Vallisneria med udløbere ud mellem Hydrocotyle´rne, som pludselig begyndte at stikke lange stængler op od vandoverfladen. Disse var dog til at klippe af, men Eleocharis´ens udløbere kunne ikke hives op, uden at der fulgte Hydrocotyle´er med op. Så da foreningen blæste til udstilling i år 2000, blev akvariet tømt, og omplantet med helt nye planter.
Jeg kan huske at jeg startede beplantningen ca. kl. 20:00 og var først færdig henad kl. 4:00 næste morgen. Af fisk skulle 6 stk. Trichopsis pumilus (Dværgknurregurami) sætte prikken over i´et, men med al respekt at melde, var de lidt skravle at se på, og de levede da heller ikke ret længe efter udstillingen.
Jeg gad simpelthen ikke at tilsætte CO2 på udstillingen, da publikum er nogle forbistrede pilfingre. Jeg tror at det var grunden til at de nye Hydrocotyle´er begyndte at smelte allerede efter 2 dage (altså på grund af den manglende CO2 - ikke pilfingrene), og den sidste dag på udstillingen var akvariet desværre ikke den bedste repræsentant for vores hobby.
Akvariet væltede totalt, og da den sidste Gurami døde, blev der lukket og slukket for akvariet, og det stod nu bare som en mørk glaskasse, og vidnede mig om en svunden tid som Bonzai-akvarist. Sådan stod det afsides i 4 år, hvor jeg brugte tiden til at prøve kræfter med koralrevshobbyen (endnu engang), samtidig med at det lykkedes mig at finde flere tagrende-akvarier. Jeg har nu 3 stk. 9-liters, 1 stk. 15-liters, 1 stk. 30-liters og 1 stk. 34-liters, men det er stadig kun det ene som er renoveret - resten må komme når jeg får mere tid...
Efter mit forsøg som koralrevsakvarist, fik jeg dog mod på at starte 9-eren op igen i julen 2003, og efter at ha´ gennemgået de diverse startvanskeligheder, står akvariet og pynter i min stue. Du kan se hvordan jeg har bygget det op, og hvordan det ser ud, ved at klikke på knappen "Vores Akvarier" og derefter klikke på "Tage Falz Billeskov´s 9-liters akvarium". Du kan også se hvordan akvariet så ud ved vores Bonzai-konkurrence på julemødet i 1999, ved at klikke på artiklen "Bonzaiakvarie konkurrencen 1999". Til sidst vil jeg gerne anbefale andre at prøve kræfter med disse små "Zen-akvarier", og det er ikke så svært når bare man følger nogle få "regler":
1: Masser af lys
2: CO2-tilsætning
3: 0 (eller næsten 0) næringsstoffer i akvarievandet
4: Gødning i bundlaget, og kun i bundlaget
5: Få og små fisk - helst algeædende
6: Algeædende rejer
7: Masser af tålmodighed, og tid til at bruge en time eller 2 om ugen pr. akvarium.
Opfylder du disse krav, vil der åbne sig en helt ny verden for dig, som du aldrig ville kunne slippe helt af med igen, resten af dit liv..!