Prøv med saltvand

Tekst: Poul Andersen - Århus Akvarieforening. 

Når akvariesporten vælges, sker det som regel med et mindre akvarium og herfra vokser det sig større. Interessen bevæger sig i forskellige retninger, nogle satser på opdræt, andre på Diskus, rovfisk, prydakvarium, malawi, listen er uendelig. Bevares interessen, er det at være akvarist et livslangt eksperiment, man bliver dygtigere, men udlært, det bliver man aldrig. Akvarister der har været med i nogle år, har som regel et akvarium stående, som hovedsagelig har til formål, at se pænt ud, derudover har de op til flere kasser med gammelt udstyr, småting som lufthaner, gamle pumper, små stykker luftslange osv. liggende og hvis pladsen tillader det også et par eller flere små akvarier med lidt opdræt eller lidt forskelligt andet stående. De fleste har den mening, at det er godt nok, men mange tænker, at det alligevel ikke er helt optimalt. 

En af grundene er at det er fristende, at spænde bredt inden for akvariesporten, der er så mange fisk og planter man godt vil prøve at holde. Måske var det en ide at overveje om man ikke hellere skulle sætte sig et mål, og derefter forfølge dette til det er nået, det vil være både billigere og mere tilfredsstillende, når målet er nået, og det kan nås. f.eks. kan alle fisk opdrættes, de skal bare have de rigtige forhold, bare? vil mange sige og herefter opremse en masse begrænsninger som plads osv. Men selvfølgelig har det nogle konsekvenser at forfølge sine mål, skal planterne gro optimalt, går det ikke uden kraftig lys og co2. Saltvand, det går ikke uden en hvis form for styring, og sådan er det hele vejen igennem. I horisonten venter belønningen, tilfredsstillelsen ved at se ens arbejde bære frugt, og se de levende væsener, man har taget ansvar for trives. 

De rigtig dygtige mennesker, det være sig musikere, forskere el. sportsfolk er målrettede, de bruger meget tid på deres interesse, så er der alle andre dødelige, som ved lidt om alt, men ikke ret meget om noget specielt. Det ses tydeligt ved mange akvariehandlere, prøv at spørge om noget og du vil de fleste steder omgående få et svar, der tyder på, at her står du overfor en ekspert. Ikke mange gange hører du sætningen (det ved jeg ikke, men jeg kan undersøge det til dig) underligt nok, for når sortimentet i forretningerne tit både består af hundemad, akvariefisk og fuglebure, og da branchen ikke har fundet det nødvendigt med en uddannelse, kan enhver jo se at man i de fleste tilfælde hos dyrehandleren netop står overfor en person, der ved lidt om alt, men ikke ret meget, hvis man ønsker svar på specielle ting. Her kan kun egne erfaringer, og tit ikke engang bøger hjælpe, der står nemlig ikke noget i bøgerne om dit akvarium, der står godt nok, gør sådan og sådan, men vi ved jo at alle akvarier selv når de er identiske udvikler sig vidt forskelligt, og i øvrigt kan forfattere af akvariebøger jo ikke afprøve alt hvad de skriver i praksis. 

Et eksempel: Der er netop udkommet en mallebog på dansk, der er en klar uoverensstemmelse i bogen med egne erfaringer. Forklaringen er, at oversætteren har været nødt til, mod bedrevidende, at oversætte ordret, det har noget med tekstens ophavsret at gøre. Altså egne erfaringer i akvariesporten er guld værd og det er det og kun det der fører til målet. Det er ikke nogen sag at sætte et pænt akvarie op, kunsten består i at det skal blive ved med at være pænt, og med tiden udvikle sig til at blive endnu smukkere. Søges hjælp, så søg det ved akvarievenner der kan fremvise resultater, man kan måle værdien af de gode råd man får ved at kigge på rådgiverens akvarium. Alle kan holde akvariefisk, og have stor fornøjelse heraf, det lille glas, med et par småfisk, kan vække den samme begejstring som det store saltvandsakvarium, det er kun afhængig af hvem der kigger på det. 

Lad mig i det følgende videregive nogle af mine erfaringer om der hvor hobbyen foreløbig har ført mig hen, nemlig til saltvandsakvariet. Mange ferskvandsakvarister går med en lille drøm om engang at få et saltvandsakvarium, de fleste holder sig imidlertid tilbage på grund af de penge der skal ofres, for hvad hvis det alligevel ikke går? Er interessen der, skal det nok gå, udviklingen har medført, at det i dag er muligt at holde både fisk og koraller i live i længere tid, og endda også at formere nogle af dem. Succesen afhænger af, som i ferskvand, om man er villig til at ofre tid og penge. Lidt held skal der også til, for der er stadig ikke mange evige sandheder inden for saltvandsporten. Tålmodighed er en af de vigtigste egenskaber, når man beslutter sig for at gå i gang, og regn med, at først ca. 6 mdr. Eller længere efter start, begynder det at ligne det du havde forestillet dig. 

Ingen bør starte saltvand udelukkende med baggrund i denne artikel, det første man bør gøre er at tage rundt og se hvordan andre saltvandsfolk gør, samtidig bør man læse nogle bøger om emnet, hvoraf de bedste desværre ikke er på dansk, har man læst Mergus saltvandsleksikon bind 1 og den nye The Modern Coral Reef Aquarium, og forstået det der står, er man godt på vej. 

En stor fordel er det hvis man har været aktiv ferskvandsakvarist i nogle år, så man besidder en grundliggende viden om akvariehobbyen. Det vigtigste aspekt ved at holde saltvandsakvarie er en ordentlig vandkvalitet, hvordan det opnås kommer vi tilbage til, vil man kun holde fisk, skal vandkvaliteten være god, vil man også holde levende koraller, skal den være optimal. Der er 5 ting der skal være i orden, hvis man vil have et lille koralrev i sin stue. 1. Man skal have et egnet akvarium. 2. Noget ordentlig og tilstrækkeligt lys. 3. En hvis portion levende sten. 4. En effektiv afskummer og 5. En kraftig omrøring af vandet. 

Lad os først se på akvariet. Det bedste er at glemme alt om at lave sit gamle ferskvandsakvarium om til saltvand, det virker måske som det letteste, men inden længe finder man ud af at det ikke betaler sig. Find først ud af hvor det skal stå, undersøg om det er muligt at lave hul i væggen, det er det mange steder, hvis man bor i hus og hullet kan let lukkes igen hvis man fortryder, der er også den mulighed at indbygge akvariet i et skab, disse indbyggede akvarier fremtræder optisk pænere da beskueren kun ser forruden, dermed er der også større frihed til at placere teknisk udstyr. 

Et saltvandsakvarium kræver stabilitet, stabilitet kræver styring, så en hvis portion teknisk udstyr slipper man ikke uden om dermed bliver pladsen omkring og under akvariet ofte trang. Lad en glarmester lave akvariet, så får du præcis det mål der passer til din stue, det skal limes med speciel akvariesilikone ellers nedbrydes fugerne for hurtigt af UV bestrålingen fra belysningen. Vigtigere end længden er højden og dybden, før i tiden sagde man at et akvarium skulle have en stor vandoverflade, så der ville være en god iltoptagelse fra luften, men med dagens kraftige cirkulationspumper er det næppe afgørende. Dybden er vigtig, for at have plads til at skabe en ordentlig dekoration, tit ser man en opbygning af sten ved bagvæggen, som et malawiakvarie, med en god dybde, kan det laves mere spektakulært. Når man kigger ind i et saltvandsakvarie virker det optisk ca. l tredjedel mindre dybt end det virkeligt er, her kan en veludført belyst baggrundskasse virkelig komme til sin ret. Man får det pæneste akvarie med en høj forrude. Vandstanden bør dog ikke være højere end ca. 75 cm. da lyset gerne skulle kunne nå ned til bunden og det er også nemmere at arbejde med akvariet, hvis vandstanden ikke er højere. Akvariet bør laves i så tykt glas, at man undgår de pålimede tværstivere for oven, for netop her har kalk og alger en tendens til at sætte sig. 12 mm glas er f.eks. passende til h x l x b 70 x 110 x 60 cm. 

I akvariet skal monteres et overløb, dette fordi de forurenende proteinstoffer samler sig på overfladen. Denne hinde forhindre også god iltoptagelse og optimal belysning. Praktisk er det, at man via overløbet netop kan føre det mest forurenede vand til rensning. Når overløbet skal dimensioneres, skal der tages hensyn til, at vandstanden vil, med en god gennemstrømning og et ordentlig gitter for oven, stå ca. 3 cm. over overløbskanten. Fra akvariets vandstand, skal der være 5 cm. til overkanten af glasset på grund af saltvandring, det vil sige overløbskanten skal placeres 8 cm. under akvariets øverste kant. I overløbet kan man placere sin afskummer, varmelegeme, filtervat osv. De fleste vælger dog at have hul i bunden af overløbskammeret således at vandet løber ned i et mindre akvarie, der er placeret under akvariet, i så fald kan man fylde overløbskammeret med f.eks. biobolde og filtervat. Foruden den rensende effekt vil det også virke lyddæmpende. 

Det underste akvarie behøver ikke at være ret stort, man kan med fordel opdele det i 2 med en skillevæg af glas, der ikke går helt op til kanten. I det ene rum, har man så ferskvand, der påfyldes automatisk af en lille osmolatorpumpe, til erstatning for det vand der fordamper. Bruges ikke kalkreaktor kan i dette ferskvand blandes kalk, til opretholdelse af calciumindholdet i akvariet. En osmolator er et praktisk hjælpemiddel med flere fordele 1. Man undgår celleforstyrrelser på grund af skiftende saltholdighed. 2. Man undgår kalkrender på glasset på grund af skiftende vandstand. 3. Man skal ikke efterfylde i tide og utide osv. Skulle der ske noget med pumpen, vil vandet bare stå og køre frem og tilbage, fordi skillevæggen ikke er ført helt op til akvariets kant. I det underste akvarie placeres det udstyr man vil bruge, afskummer, varmelegeme, evt. kalkreaktor- elektroder osv. Har man overskud af levende sten, kan de også ligge her. 

Lad mig slutte afsnittet om akvariet med at selv om det i de fleste tilfælde kan være problematisk at omdanne sit ferskvandsakvarie til saltvand, især hvis der er ALU-ramme på, er der intet til hinder for at gå den anden vej hvis man har et saltvandsakvarie og en dag skulle få lyst til ferskvand, tvært imod. Meget af udstyret vil også have en gavnlig effekt i ferskvand, f.eks. kan en kalkreaktor uden udgift omdannes til en co2 tilsætter og kraftigere lys, kan de fleste ferskvandsakvarier bruge. Noget ordentligt og tilstrækkeligt lys. 

Diskussionen om belysning af akvarier er uendelig, jeg skal i dette afsnit spare læseren for en lang udredning om lux og lumen som for den interesserede kan læses andre steder. Det er imidlertid en kendsgerning at udviklingen inden for saltvandsakvarier tog et gevaldigt skridt fremad, da man opdagede lysets betydning for bl.a. levende koraller. Ved belysning af akvariet, står man sig også her bedst ved at se hvordan erfarne saltvandsakvarister gør, det ender for det meste med en eller 2 lamper med en HQI pære i og mange regner knap 1 w pr. l vand for passende. Personligt anvender jeg en lampe med en stor reflektor der nemt dækker et område på 120x70 cm. Derved på grund af reflektoren er der sparet en lampe plus strøm og udskiftning af pære. Pæren er en 250 watt 10000 kelvin og den rækker fint til 700 l vand med mange koraller. 

Derudover kan anvendes et blåt lysstofrør til morgen og aftenbelysning, det tændes før og slukkes efter hovedbelysningen, dels for at undgå den bratte overgang mellem lys og mørke, men også for at opnå den naturlige blå nuance, der er i havet. En af udgifterne ved at holde akvarium, er strømregningen, så lad mig, som jeg har været fortaler for i flere ferskvandsartikler, gentage, at et akvarium, fersk som salt skal belyses kraftig i kort tid, (dog ikke med sollys eller kraftig dagslys) udenfor belysningstiden skal der være mørkt, helt mørkt, med kort tid menes ca. 9 timer plus et eventuelt skumringslys ca. en halv time før og efter, dermed kan man spare sig selv for mange algeproblemer Det svage dagslys, kan udnyttes af mange alger, og i sommermånederne, med akvariebelysningen tændt om aftenen og dagslys om dagen kan man have lys på akvariet 17-20 timer. Det kan selvfølgeligt være svært at se det smarte i et tildækket akvarie (hvis det ikke er indbygget) og naturligt er det jo heller ikke for f.eks. koraller der hos nogle netop bruger månelyset i forbindelse med formering, ikke desdomindre er det prøvet af flere med godt resultat. 

For at udnytte lyset bedst muligt bør dæksglas undværes. Hvis et stort akvarie står i et lille rum eller hvis det er indbygget, kan det give fugtproblemer. Temperaturforskellen mellem vand og luft giver en stor fordampning, og særlig om vinteren kan der opstå dug på ruderne i rummet. Personligt tager jeg dæksglasset af når jeg kommer fra arbejde om eftermiddagen og lægger det så på igen, inden jeg går iseng, en enkel løsning, når der ikke bruges heldækkende akvarielampe. Denne metode har også den fordel, at når dæksglasset ikke er på i sommermånederne, virker fordampningen afkølende. Ønskes yderlig fordampning, læs afkøling, kan med fordel monteres 1 eller 2 små ventilatorer, der blæser hen over overfladen, anvendelige er de små 12 volt der kan fås fra gamle computere. Er akvariets overflade ikke større end 2 % af stuens areal, dvs. højest et 500 L i en 40 m stue og er temperaturforskellen mellem vand og luft ikke større end 5° c er der normalt ingen problemer med fugt. Kniber det med at overholde ovenstående bør der udluftes ofte, men det bør der jo også uden akvarie i stuen. Overholdes ovenstående, giver det en forhøjelse på under 5 procent af luftfugtigheden, undersøgelser har vist, at hvis akvariet fordamper 15-20 L vand om ugen svarer det til, at der bor en person ekstra i boligen, ca. så meget vand afgiver en person via bad madlavning osv. til boligluften. 

Vælger man at have et lille akvarie under sit akvarie, bør der også her monteres en lampe, så man kan se, når man arbejder med akvariet.

Levende sten

De såkaldte levende sten tjener hovedsagelig 2 formål, den dekorative og den rensende. Gode levende sten, som består af nedbrudt koralrev, er meget porøse, og vejer ikke meget i forhold til massive sten, de kaldes levende, fordi de indeholder et utal af organismer der bebor dem lige fra bakterier til orm, slangestjerner, krabber osv. På grund af de mange gange og huler i stenene, vil der være vidt forskellige betingelser for liv i stenens indre og ydre. I det indre, hvor der ikke er meget ilt, lever en slags bakterier, længere ude i stenen en anden slags osv. Man kan sige, at levende sten er saltvandsakvariets filter, og uden dem går det ikke. Stenene skal behandles som levende, og må ikke tørre ud. Ca. 25 kg. pr. 100 L vand er passende. Skal man bruge flere, kan man supplerer med Faxe kalksten som er væsentlig billigere. Når stenene lægges i akvariet, skal den side der før har vendt op mod lyset helst vende opad igen. 

Inden akvariet skal dekoreres kan glaslister med pålimede afstandsklodser limes på akvariets bag og sideruder, stenene, som man først må bore huller i, kan derefter hæftes fast til glaslisten med kabelstrips, på denne måde kan man lave en flot klippevæg, uden at risikere at stenene kæntrer, stripsene vil hurtigt blive kamufleret af alger. Grus, som det kendes fra ferskvand er ikke egnet, grus betyder stillestående vand, og i saltvand efterstræber vi det modsatte. Der hvor bunden er synlig er det dog pænest, hvis der er et lag grus, for at få gruset til at blive i de afgrænsede områder kan man støbe noget af interiøret i cement. Her bruges hvid portland som er fri for flyveaske og helt ugiftigt. Man kan med cement få en meget dramatisk dekoration og efter kort tid når de røde kalkalger har bredt sig ligner cementen de levende sten. Når støbningen er færdig, pakkes den ind i plastik da den har en tendens til at revne, hvis den tørre for hurtigt. Efter 1 uge lægges den i vand i 4-5 uger, vandet skiftes et par gange om ugen, og når pH værdien er den samme, som det vand der bliver skiftet med er dekorationen klar til brug. 

En effektiv afskummer

En afskummer er saltvandsakvariets mekaniske filter, vandet som ledes til afskummeren, skal først gennem filtervat eller skumsvamp så de synlige partikler fjernes, en god afskummer vil kunne fjerne 80 procent eller mere af den organiske forurening som f.eks. proteiner og cellulose. Man kan se det i naturen i strandkanten ved vestkysten. Her kan det se ud som om at nogen har hældt sæbe i vandet når døde alger opskummes. Princippet er at forureningsmolekylerne, som er elektrisk ladede binder sig til overfladen af luftbobler, der tilstræbes flest mulige små luftbobler, som skal have længst mulig kontakttid i vandet. Øverst i skummeren sidder et reaktionsrør, hvor der vil opstå en masse skum, det øverste skum vil være mørkebrunt og vil efterhånden blive presset over kanten og rende ned i et glas. Glasset rengøres regelmæssigt og indholdet som består af ildelugtende forureningsvand må ikke have mulighed for at komme tilbage i akvariet. Til frembringelse af luftbobler opereres med 2 forskellige former for afskummere, en med luftsten og en med motor, en såkaldt rotationsafskummer, denne suger luft ind via molecular compensating, det vi kender som diffusor. Sidstnævnte fylder mindre, men hvilken model man vælger må være en smagssag. 

En kraftig omrøring af vandet

Her anbefales cirkulationspumper med en pumpekapacitet på ca. 1020 gange akvariets L indhold. Stillestående saltvand bliver hurtigt dårligt, så det gælder om, at placere pumperne så alt vandet bliver omrørt, til gavn også for livet i de levende sten og vandets iltindhold. Er akvariet indbygget bør man overveje at bruge 1 eller 2 luftkølede cirkulationspumper fra firmaet Tunze. Det kan være et problem, at holde temperaturen nede om sommeren og man vil blive overrasket over resultatet, hvis man prøvede at måle hvor meget varme Eheim og de andre pumper vi bruger afgiver til vandet. Tunzes pumper har også den fordel, at de kan styres af en lysdæmper eller sågar af et pulsaggregat hvis man vil have at strømmen vender, f.eks. 1 eller 2 gange i døgnet for at simulere ebbe og flod. Også ved akvariets bagvæg bag ved dekorationen bør der være en god strøm, jo mere skidt der hvirvles op fra bunden og løber i overløbet, des bedre. 

Fisk og koraller

For at komme hurtigere i gang, kan det betale sig at studere annoncerne vedrørende saltvandsakvarier til salg. Kan man få held til at købe indholdet inkl. vand fra et akvarium, der er kørende, kan man få en kortere indkøringsperiode, købes vandet med, går der ikke lang tid før det levende har vænnet sig til de nye forhold. Nævnes skal det også at her kan der være 1000 vis af kr. at spare. Som hovedregel kan siges, at alt levende der kommes i akvariet helst skal understøtte systemet, her tænkes specielt på algespisere, der er inden for denne kategori et utal af flotte og interessante fisk at vælge imellem. Man bør desværre undgå kejserfisk, flagermusfisk, dragefisk osv. da disse store fisk er en kraftig belastning for vandkvaliteten. Brug hellere pengene på måleudstyr så man kan følge med i hvornår vandkvaliteten er stabil og indkøringsperioden er slut. Til vandskift beregnes 5-10 procent pr. mdr. som skal tages med noget forbehold alt efter belastningen og hellere f.eks. 10 L pr. uge end 40 L på en gang pr. mdr. Det samme med fisk og koraller, hellere 1 stk. med 1 mdr. mellemrum end 5 af gangen. Af koraller bør man vælge den type der indeholder alger, de såkaldte zooxantheller, de skal ikke fodres specielt og belaster derfor ikke vandet i samme grad som f.eks. søanemoner. Kan man ikke stå for et par klovnefisk i en søanemone, skal man være klar over, at søanemoner, har i modsætning til koraller en tildens til at kravle rundt i akvariet, de kan anrette skade på de levende koraller, og det er ikke pænt når de sidder på forruden. Ak ja, mange kompromiser må indgås. 

Den daglige pasning

I det daglige passer et saltvandsakvarium sig selv (næsten) Det afhænger til dels af hvor meget automatik der er monteret, på grund af det kraftige lys skal forruden renses hver uge, det mest skånsomme er en blød svamp først og barberblad til det mere fastsiddende. Ridser i ruden ses tydeligt i saltvand. Skumkoppen skal tømmes og reaktionsrøret rengøres et par gange om ugen, når ruden rengøres kan man rode lidt rundt i gruset, så skidtet der har samlet sig her bliver hvirvlet op. 1 gang om ugen tilsættes strontium og jod efter anvisningen på flasken og hen ad vejen kan man måle lidt med det måleudstyr man har købt, for at opnå rutine i akvariets rytme. Skal man opnå et ligeså perfekt interiør i ferskvand med planter som ses i et velholdt saltvandsakvarium, vil det være meget mere tidskrævende. Den daglige pasning af et saltvandsakvarium i balance er et puslearbejde som sjældent er det store problem. For begyndere og dem der skifter over fra ferskvand er det vigtigt, at man henvender sig til specialforretninger eller i hvert fald en dyrehandler der har saltvand i sit program, kun på den måde er det muligt for forhandleren at give en ordentlig rådgivning med hensyn til teknik og senere køb af hvirvelløse dyr og fisk. Ja, meget er sket siden 1970, hvor jeg prøvede med saltvand første gang. Det var dengang Freddy Brøgger der startede Århus akvariet i Tranbjerg og undertegnede stod på nakken af hinanden når Palle på Silkeborgvej fik saltvand hjem. Når kasserne blev åbnet, så vi fisk vi aldrig havde set før. Det var også dengang stormagasinet Sallings dyreafdeling solgte små klovnefisk til 300 kr. pr. stk. og i det år var der et opdræt af netop klovnefisk på Samsø, (en sensation blandt akvarister). Dengang kendte vi ikke levende sten, skummer og HQI, levende koraller var helt umulige og fiskene havde som regel en kort levetid. Heldigvis har meget ændret sig siden dengang. Efterskrift. Ovenstående beskrevet teknik er mest af principiel karakter, jeg kunne have nævnt ozon, nitratfilter, rislefilter, UV belysning, osmosevand mm. Mange veje kan føre til godt resultat, det vigtigste af det hele og det som binder det hele sammen er engagement.