Zebramallen, Hypancistrus zebra

Af Poul H. Andersen 

Da man i et tysk akvarietidsskrift i 1989 for første gang så et billede af en lille zebrastribet malle (L46), måtte man lige kikke en ekstra gang, for her var i sandhed en nyhed. En fisk der kunne få en akvarist til at ønske sig lønforhøjelse, da de dengang handledes til ca. DM 1.000 pr. stk. Siden er prisen faldet en del, som den jo altid gør når den første nyhedsinteresse har fortaget sig. Den er dog stadig ret kostbar og kr. 300 er ikke ualmindeligt. 
l 1991 blev mallen beskrevet af lsbrucker og Nijssen fra Holland som Hypancistrus zebra. De fandt at mallen adskilte sig mærkbart ud fra andre kendte maller, bla. kropsbygningen er meget smal, og ligeledes er rygfinnen ikke forbundet med fedtfinnen. Man mener der er flere varianter af zebraen f eks. er L 98 og L 173 zebramaller med farvevariationer. Disse har været udbudt til salg flere gange, og det skal blive spændende at se, om disse mallers aftegning overføres til deres afkom. Hos H. zebra er der ingen udpræget kønsforskel. Han og hun har samme aftegning, men der er dog et par kendetegn da hannens første brystfinnestråle er kraftigere, og hos de kønsmodne hanner er hudknopperne tydeligere på brystfinnerne. Ligeledes er hannerne, set ovenfra, bredere over hovedet og brystet. Kraftig bug kan forekomme hos begge køn. 

Biotop

H.zebra lever i Rio Xingu, som er en stor sydlig klartvandsflod i Amazonas, i den Brasilianske stat, Mato Grosso. Floden er flere steder 1 km. bred, og bunden består af sten af vulkansk oprindelse med hullet struktur. Følgende værdier er mål ved middagstid: Luft: 34,5C. Vand: 32,2C. pH 6,5. Microsiemens 120. KH ca. 1. De første par år var de fleste dyr der blev indført, i meget dårlig stand. Indfalden bug og øjne var ikke noget særsyn. Det har heldigvis ændret sig, så man idag mest ser sunde eksemplarer. Fra sommer til efterår bliver H. zebra importeret i store mængder til Europa, men resten af året må fangerne p.gr.a. den høje vandstand dykke efter den, og prisen vil derfor også være højere. 

Akvarieforhold.

Pga. sin ringe størrelse, 8-10cm., er zebramallen velegnet som akvariefisk. Den er som mange andre maller yderst tilpasningsdygtig til vores vandværksvand, som mange steder i landet er ret hårdt og alkalisk. Den er varmeelskende og her passer 26-28C. bedst. Da den ikke er særlig territoriehævdende, kan den fint gå med andre maller. Dog må man holde øje med at den forholdsvis lille malle ikke bliver undertrykt af andre mere aggressive arter. 
Akvariet behøver ikke at være særlig stort, men en fordel er det imidlertid med et stort bundfladeareal. Vandkemien spiller ikke den store rolle, mere vigtig er vandkvaliteten. Vandskift og et stort filter er en betingelse for optimal pleje, og da arten er ret iltkrævende må der være en diffusor eller en god gennemluftning. 
l den naturlige biotop lever den i stenrige flodafsnit med mange gemmesteder, så for at tilgodese behovet for dette, må der være nogle huler af skifersten ell. andet som mallen kan trække sig tilbage til. Den er som mange andre maller også dagaktiv, men den kan i begyndelse være noget sky, og man kan se at den opfatter den mindste bevægelse udenfor akvariet. Sætter man sig stille ned foran akvariet, kan man iagttage hvordan den strejfer omkring efter noget spiseligt. Særlig aktivitet bliver der hvis man fodrer med levende artemia. Småt levende ell. frostfoder som cyclops ell. bosmider er velegnet, og selv røde myggelarver tager de større dyr uden vanskelighed. Det ser ud til at H. zebra foretrækker rødt foder. Sorte myg, voksne artemia eller mysis ænser de ikke, og foder der bliver hængende i overfladen er ikke egnet. Men også tørfoder og tabletter på grøntfoder-basis bliver spist, og ind i mellem kan man give ørredpiller, disse skal dog være af den mindste størrelse. Vi er vant til at maller med sugemund spiser alger - dét gør Zebramallen ikke - ej heller beskadiger den planterne, altså fodring... afvekslende i nærheden af bunden og småt. 

Opdræt

De sidste 2 år er H. zebra opdrættet flere gange i Tyskland, men den regnes selv af professionelle opdrættere dog stadig som vanskelig. Hvis man kigger på nogle af opdrætsbeskrivelseme ser det ud til at 3 faktorer må opfyldes: 1. Høj temperatur. 2. God iltmætning af vandet. 3. Egnede huler. Da de lever i Rio Xingu ved over 30C. må man have en høj temperatur i opdrætsakvariet. I en kortere periode kan H. zebra holdes ved 24C. Men den nederste grænse for opdræt har vist sig at være 27C. Vandværdieme har ikke den store betydning, selv i hårdt vand er de opdrættet. En opdrætter skiftede dagligt 10% i akvariet med frisk osmose-vand med succes, men det ser ikke ud til at det er ubetinget nødvendigt. 
Vigtigt er det at akvariet er udstyret med et kraftigt filter. Når vandet er varmt er det gavnligt at hæve iltindholdet med en god omrøring kombineret med f.eks. en diffusor. Gerne kombineret med ozon. Hvor stort et filter skal være, er svært at sige (Jo større jo bedre), men en pumpe der giver 600 ltr. pr. time fil et 100 ltrs. akvarium er nok passende. 
Egnede huler har stor betydning, og man kan lave dem af opstavlede skiferplader eller andet materiale. Størrelsen af hulerne er vigtig, da de bedste erfaringer er gjort med huler der havde følgende mål-. Længde længere end mallen. Bredde = kropsbredde plus 2 trediedele af brystfinnerne. Højde = kropshøjde plus 2 trediedele af rygfinnen. Ved udvoksede dyr kan man gå ud fra 85 X 25 X 14 millimeter. For yngre dyr tilsvarende mindre. Også de fleste andre sugemaller trives med disse små huler. Eventuelt har det også betydning, at der er en vis gennemstrømning af vand i hulen, så eventuelt æg og unger bliver forsynet med frisk vand. En fordel er det hvis hulerne er anbragt så man kan lyse ind i dem med en lommelygte, så man kan kontrollere for evt. æg en gang i mellem. Hos næsten alle Ancistrus-arteme er æggene gule ell. orangefarvede. Ved H. zebra er æggene 4-5 mm. i diameter, altså forholdsvis meget store. Der kommer ikke mange ad gangen, en 10-12 stykker er normalt, men et voksent dyr i god foderstand kan sikkert præstere ca. 20. Stk. Æggene er meget klæbrige, både til hinanden og til underlaget. Æggene klækker, alt efter temperatur, på 7 dage, og efter hele 12 dage er blommesækken fortæret. Efter 2-3 uger begynder den sort/hvidefarve at komme frem. Ungerne fodres op uden de store problemer, med artemia og foderpiller. 

Målrettet opdræt af Hypancistrus zebra

Man kan hvad man vil..! Siger man når der er noget man brændende ønsker skal lykkes for en. Gentagne gange er det for mig bevist i akvariesammenhæng. 
Kodeordet er, at man skal være 100 % målrettet, så forbedre man sine chancer. 
Hermed lidt om mit Scandinaviske førstegangsopdræt med denne lille smukke zebrastribede malle. I fortsættelse af min artikel om Hypancistrus zebra, som hovedsageligt var bygget på oplysninger fra det tyske akvarietidsskrift, DATZ, vil jeg berette lidt om mine egne erfaringer med denne lille malle. l Februar'95 købte jeg en lille flok. Nærmere betegnet 10 stk. Dette for at fiskene selv kunne udvælge deres partner. 
Jeg ville gerne have nogle store og nogle små, da der så var chance for at der var fisk af begge køn. Men store er sjældne i butikkerne, så jeg fik nogle på ca. 4-5 cm. med hjem. Der var ikke meget viden at hente om dem i bøgerne, og før jeg læste om mallerne i DATZ, hvor der stod det som jeg vil betegne som artiklen, vidste jeg kun at de var utroligt smukke. Jeg anbragte dem i et 200 L. akvarium uden bundlag. De fik nogle sten af samme farve som dem selv at gemme sig i, og desuden lavede jeg nogle huler af overskårne plastik-kabelkasser, som blev limet sammen med kontaktlim. Her kan man også bruge legoklodser, da de kan skilles ad og man kan så bedre få fat i æggene, hvis man vil klække dem kunstigt. Hulernes indgang vendte ud mod forruden, så jeg kunne lyse ind i dem med en lommelygte. Som man kan læse om indretningen, så jeg helt bort fra den dekorative virkning. Akvariet er med indbygget indvendigt filter På 400 ltr. pr. time, og da jeg syntes at der var for lidt omrøring, anbragte jeg et powerhead, uden fliterindsats, på 2.000 ltr. pr. time i akvariet. Desuden var akvariet også udstyret med en luftsten med Ozon (Ozon opretholder et optimalt iltindhold, og dette anser jeg for meget vigtigt da mallerne bedst kan lide varmt vand. Varmelegemet blev indstillet på 28C., og vandet var postevand: GH 14, KH også 14, (vandhanevand) Jeg havde læst at de både var opdrættet i Malawi- og Diskusvand, så vandet skulle ikke være noget problem. 
Hvad skulle de så have at spise? De har en meget lille mund, så hvis foderet er småt er de ikke kræsne. Alger tager de ikke - derimod er de glade for artemia, bosmider og foderpiller, og når de er blevet voksne, dvs. 7-9 cm. tager de også røde myggelarver. Jeg har i den tid jeg har haft dem, fodret godt og skiftet 25% vand pr. uge. Jeg lyser jævnligt ind i hulerne som mallerne opholder sig meget i, og så her i December så jeg en dag - til min store glæde - at der var æg..! Det var svært at se hvor mange æg der var, da en af forældrene vogtede over dem og skyggede for dem. Men allerede næste dag flød ungerne rundt på bunden med en enorm blommesæk i forhold til fiskelarveme størrelse, så æggene må ha' været der i nogle dage. 
Hvornår der er tale om et opdræt i akvaristisk forstand, må jeg forhøre mig om, men sikkert er det, når jeg iagttager mine 9 små "hypper", behøver jeg ikke andre julegaver i år..! Ovenstående er observeret i 1995, efterfølgende har fiskene lavet utallige kuld unger, jeg må dog gøre opmærksom på, da mallerne høre til i den dyre ende at de ikke, ligesom de fleste andre akvariefisk heller ikke kan opdrættes med fortjeneste. Selv om alle unger man kan lave nemt kan sælges, begrænser det sig selv idet mallerne kun yngler et par gange om året og kuldstørrelsen ligger under 20 stk. 

Fornøjelsen og æren ved at det lykkedes opvejer dog dette i rigeligt mål når man kigger ind til sine unger der er få cm. store og går i fordragelighed med sine forældre.