Det handler om Mysteriesnegle


 


Tekst af Poul Andersen 

Den mysteriesnegl vi holder i vores akvarium, hedder på latin Ampullaria cuprina, evt. er det en beslægtet art - det hersker der en lidt uvished om, da der findes en del arter. Huset er brunt med mørke striber og den findes i mange brune nuancer. Gule ses også tit, og selv om snegle er hermafroditter (både han og hun) kan man let fremelske f.eks. brune med gul fod. Tyskerne kalder den Æblesnegl, og det henviser til form og størrelse, idet den bliver ca. 6 cm. i diameter. Mysteriesnegle findes i Centralamerika i stort antal, og her indsamles den i stor stil, både til akvarister og til andre formål. Dens adfærd er interessant på mange måder. Den formerer sig ved at afsætte en klump æg over overfladen. 2-4 uger efter - alt efter temperatur og luftfugtighed - kravler ungerne ud af æggene og dumper ned i vandet, hvor de straks begynder at æde. Tilbage sidder en kalkklump med tomme æggeskaller. Den er således nem at styre, så man ikke får for mange snegle. Når man køber Mysteriesnegle kan de transporteres i tør tilstand. De går så over til en ikke iltforbrugende ånding, hvilket er en stofskifteproces beslægtet med gæring som kendes fra bakterier. Den kan ligge stille meget længe, men hvis den tages op skal den lukke sig. Den kan også finde på at kravle ud af akvariet , og hvis man finder den på gulvet kan man prøve at komme den i akvariet igen, den vil i de fleste tilfælde leve videre. Mysteriesnegle befinder sig udemærket ved en temperatur på 18-30 C. og har man en havedam klarer den sig fint i sommermånederne. Det hævdes at den kan gøre vand blødere idet den bruger kalk til sneglehuset, men det er nok ikke på den måde man skal satse på at få blødere vand. I deciderede regnskovsakvarier ses tit deformiteter på sneglehuset. Det er en mangelsygdom, det er altså ikke fordi de æder hinanden, man kan her prøve at komme et stykke tavlekridt i akvariet, det kan de bruge til opbygning af huset. En Mysteriesnegl har en fin lugtesans, smides en foderpille i akvariet findes den hurtigt. Man skal være opmærksom på at mange fisk betragter sneglens følehorn som orm som naturligvis skal prøvesmages. Mysteriesnegle spiser og forurener meget - mange dør af sult eller også kan de æde sig ihjel, som man kender fra visse søanemoner. Den spiser ikke planterne hvis den fodres ordentligt, dog kan den let holde et stort akvarium fri for andemad. 

Man skal nøjes med 1 eller 2 pr. akvarium og hver dag kontrollere at der ikke ligger døde snegle på bunden. Sneglekød er stærkt proteinholdigt og vil forurene vandet. Vær også forsigtig med at bruge et kemisk bekæmpelsesmiddel. I den forbindelse kan nævnes bekæmpelsesmidler indeholder metalsalte som bliver bundne og derved virkningsløse hvis man samtidigt bruger et vandforbedringsmiddel. Aquasafe. Mysteriesnegle kan næsten betragtes som altædende, alt fiskefoder og havregryn presset i det hvide net er godt. Gives revet oksehjerte kan de næsten ikke lade være med at lægge æg. Så er der de blågrønne alger. Får man dem i akvariet melder spørgsmålet sig, hvordan kommer man af med dem ? For kønne er de ikke. Tit får man det svar; anskaf dig nogle Mysteriesnegle, de æder dem, hvilket de også gør, men der begår vi akvarister en klassisk fejl, idet vi tit er tilbøjelige til at behandle symptomet i stedet for årsagen. De blågrønne alger fremkommer ved ophobning af Nitrogen og svovlforbindelser, bl.a. i forbindelse med kraftig fodring, men det er en anden historie. Næste gang Mysteriesneglen kommer til din dyrehandel, så prøv at tage en med hjem. Den er et interessant alternativ til fiskene.