En aristokratisk Corydorasart

Corydoras sterbai (Knaack, J. 1962) 

Tekst: Jesper Thorup 
Tegninger:Ian Fuller 

(Tegning af Voksen C. sterbai)

Corydoras sterbai er en af de pansermaller som de fleste akvarister drømmer om at holde i sine akvarier. Den er stor, den er ualmindelig smuk, den er som alle corydorasarter fredelig og omgængelig og så kræver den ikke særlige vandforhold for at trives. I et velindrettet akvarie kan den godt lide at vise sig frem for akvaristen og den signalere en aristokratisk, ophøjet ro uden at den dog på nogen måde virker passiv. 
Jeg vil i det følgende beskrive dels hvad jeg har kunnet opdrive i litteraturen om fisken, samt fortælle om mine egne erfaringer med at holde og opdrætte Corydoras sterbai. 

Biotop og indretning.

Som så mange andre pansermaller stammer Corydoras sterbai fra Brasilien og det fangststed, der oftest nævnes er den øvre del af Rio Guapore og nærheden af ”Pontes e Lacerda”. Imidlertid har ingen af de kilder jeg har fundet gjort et stort nummer ud af at fortælle os om hvordan forholdene er på fangststedet. Hvis jeg lige hurtigt skal drage en forhastet konklusion på hvorfor de ikke her gjort dette, kunne det være fordi at der ikke er noget der væsentligt adskiller den fra størstedelen af corydorasbiotoper. Det vil sige at temperaturen ligger omkring 25° C plus/minus 3 grader, en pH lige under 7 og blødt til middelhårdt vand. Et forholdsvist fint bundlag af ubekendt farve, samt en sparsom beplantning, der primært forefindes langs bredden. 
Det er nu heller ikke så vigtigt, da fisken overhovedet ikke syntes at være sart, hverken hvad angår vandværdier eller akvarieindretning. Jeg har holdt den i hårdhedsgrader fra 3 dH til 15 dH og ved en pH fra 5 til 8. Temperaturmæssigt virker de heller ikke sarte, da de hos mig har gået i vand fra 20° C og op til 29° C. Da fiskene ikke stiller de store krav til indretningen kan man jo lige så godt lave akvariet sådan som man bedst selv kan lide det. Masser af smukke grønne planter og trærødder efter behag, Lav en åbent område uden planter, gerne med nogen skygge. Fiskene vil da ofte være at finde her også selvom det er langt fremme i akvariet.Hvad der derimod er meget vigtigt er at bundlaget er fint og uden skarpe kanter der kan slide fiskenes skægtråde af. Alt for ofte ser man Corydorasarter gå i forretningerne med afslidte skægtråde p.g.a et forkert bundlag. Sådanne fisk vil aldrig udvise en normal adfærd og det er så godt som umuligt at sætte dem i leg, da fiskene bruger berøringer med skægtrådene til at motivere hinanden til leg. 

Udseende og forvekslingsmuligheder

Corydoras sterbai har den klassiske Corydorasform. Kort snude og kompakt bygget. Den bliver 5-6 cm stor. Hunnerne er lidt større og kraftigere end hannerne. Farverne er sølv/hvid og brun. Ned lang kroppen er grundfarven sølv med vandrette brune striber der godt kan lige pletter, men det er kun fordi at skællene laver hakker i striben. På halefinner er de brune striber lodrette og den hvide farve er let transparent. På hovedet og på oversiden af ryggen er farverne imidlertid omvendte. Grundfarven er brun med en masse runde sølv/hvide pletter. Det der sætter prikken over i’et og som gør fisken ekstraordinær smuk er, at bug- og gat finner er helt orange. C. sterbai kan typisk forveksles med 2 andre arter, C. haraldschultzie og C. araguaiaensis. C. haraldschultzie adskiller sig fra C. sterbai ved at den har en lidt længere snude, øverst oppe på hovedet har den ikke pletter, men noget der nærmere minder om et mønster og den bliver omkring et par centimeter større, når den er fuldt udvokset. Den nemmeste måde at skille de to arter fra hinanden er imidlertid at huske på at C. sterbai på hovedet har brun grundfarve og sølv/hvide pletter. C. haraldschultzie har det lige omvendt, sølv/hvid grundfarve og brune pletter/mønster. Hvis man lærer dette udenad går man aldrig forkert i byen. 
C. araguaiaensis kan i farvetegningen godt minde en del om de to andre men den adskiller sig væsentlig ved ikke at have den orange farve på bug- og gat finner. C. sterbai og C. haraldschultzie ikke bare ligner hinanden. De blev i 1962 også videnskabeligt beskrevet i det samme skrift, af den samme forfatter, nemlig J. Knaack under titlen ”Zwei neue Panzerwelse”. Det må have været lidt af en sentation dengang de 2 fisk blev opdaget, beskrevet og senere kom på markedet som akvariefisk 

Opdræt og foder.

C. sterbai hører efter mine begreber ikke til de nemmeste Corydorasarter at opdrætte. Faktisk havde jeg mine i 10 måneder før de begyndte at lægge æg, men så gjorde de det til gengæld også med en iver som jeg ikke tidligere har set. 
Da jeg købte mine fisk, var de både udvoksede og kønsmodne. De var dog ikke i voldsom god foderstand så jeg begyndte at fodre vildt og voldsom med det formål at få hunnerne til at sætte rogn. Det viste sig imidlertid ikke at være helt nemt, da de absolut ikke kastede sig over hvad som helst. Efterhånden fandt jeg dog et fodermix, der ikke var voldsomt varieret, men det betød at fiskene spiste godt de 2 gange dagligt hvor de blev fodret. Foderet bestod at 2 slags frostfoder, artemia og røde myg samt Vitakraft Tabs, der er et hovedfoder i tabletform. Efter et par måneder kunne man da også begynde at se at specielt hunnerne blev rundere og jeg forsøgte nu med alle de trick jeg kendte, at sætte fiskene i leg. Jeg skiftede store mængder vand hver anden dag gennem en periode på 14 dage. Jeg lod dem gå i surt halvhårdt gammelt akvarievand med lav vandstand i 3 uger, hvorefter jeg over 2 dage tilsatte masser af friskt og koldt osmosevand, men ingenting syntes at gøre indtryk på mine 8 Corydoras sterbai. .De havde derfor i længere tid fået lov at gå for sig selv i en blanding af ½ Århusvand (dH 15) og ½ osmosevand (dH 0 ) og en temperatur på ca 27° C. 
Ved til ordinært vandskift bemærkede jeg pludselig at de kom lidt op på mærkerne og begyndte at vise interesse for hinanden, uden at det dog udviklede sig til mere. Jeg slog dog varmelegmet fra således at temperaturen faldt til ca 24° C. Men så pludseligt 2 dage senere skete det endeligt. Det skete dagen efter den nat, hvor Johnny Bredahl forsøgte at fravriste WBA verdensmesteren Paulie Ayala hans WM bælte i boksning. Kampen blev bokset i Las Vegas og blev derfor sendt midt om natten, dansk tid. Da kampen var slut kl 6 om morgenen, med et resultat der ikke opfordre til at skrive yderligere om det, besluttede jeg mig for at skifte vand hos mine C. sterbai. Det var ca. 2 timer før lyset i akvariet blev tændt. Jeg skiftede 25 % af vandet med iskoldt vand fra hanen, der skødesløst blev hældt ned oven i hovedet på fiskene, hvorefter jeg gik i seng. 
Da jeg stod op omkring ved middagstid sad de første æg allerede på frontglasset og fiskene legede på livet løs. Da jeg efter et par timer kunne tælle omkring 30 æg rundt omkring i akvariet, blev jeg enig med mig selv om at det nu var tiden at få æggene op i de små klæggebakker med friskt ledningsvand som i en times tid havde flydt rundt i overfladen af et andet akvarie for at få en passende temperatur. Til min store overraskelse holdt fiskene ikke op med at lege da jeg stak hånden ned og begyndte at samle æggene op. De vimsede rundt og virkede næsten ligeglade. Et par timer senere var der således igen 30 æg og sådan fortsatte indtil kl 20.30 om aftenen hvor jeg havde samlet 160 æg sammen. Hunnerne svømmede rundt og afsatte op til 4 æg ad gangen alle mulige steder i hele akvariets højde. De fleste æg blev placeret på mellemstore blade men også på akvarieglasset og på rødderne var der æg. Det eneste de tilsyneladende ikke brugt som legesubstrat var de fintløvede planter. Dagen efter legede de lidt igen og det blev til yderligere 40 æg, så jeg var på dette tidspunkt en ualmindelig glad mand. Efter 10 måneders bøvl var jeg pludselig den stolte ejer er 200 Corydoras sterbai æg fordelt i 5 klæggebakker. 

 
(Tegning af C. sterbai ca 1 ugen gammel)

Glæden blev ikke mindre da næsten 2/3 af æggene klæggede 3- 4 dage efter. klæggebakkerne havde sejlet rundt i et akvarie der var 26° C for at sikre en rimelig stabil temperatur. Efter yderlige et døgn i klæggebakkerne blev ungerne fordelt i forskellige små akvarier hvor de forsigtigt blev fodret med nyklæggede artemia. Efter 1 uge var glæder imidlertid helt forsvundet. Der var næsten ingen unger tilbage. De forsvandt bare uden at jeg i øvrigt fandt ret mange døde unger i akvarierne. 
Efter 4 uger samlede jeg de unger der var tilbage i 1 akvarie. Der var kun 14 stk tilbage. De var vokset til lidt over 1 cm og klarede sig godt. De spiste godt af de efterhånden store mængder nyklægget artemia de fik tilbudt og gik derfor rundt med tykke røde maver. På nuværende tidspunkt, efter ca 8 uger er de største unger over 2 cm og har udviklet forældrenes karakteristiske udseende, både hvad mønster og farver angår. De har i de sidste par uger ud over de nyklæggede artemie også fået en del frosne bosmider og cyclops, som de også tager uden problemer. 

(Tegning af C. sterbai ca 4 uger gammel)

Alt i alt ser det ud som om, at de 14 unger er godt på vej til at blive deres forældres udtrygte billede. 

Og hvad har jeg så lært af dette?

Tjaaa.., om et nattevandskift et par timer før lyset tændes er et genialt nyt universaltrick til at sætte Corydorasarter i leg med, det må tiden jo vise. Det kan meget vel bare være en tilfældighed at det lige var dette vandskift der satte dem i gang.
Mht at få ungerne til at overleve den første uge vil jeg næste gang prøve at lade dem gå de første 8 dage i klæggebakkerne. Det er selvfølgelig en meget lille vandmængde, men med 1 til 2 vandskift om dagen burde det kunne gå. Om ikke andet så skulle der være bedre mulighed i klæggebakkerne for at følge deres udvikling på tæt hold og derved få mulighed for at se hvad der går galt. Under alle omstændigheder så er jeg meget glad for mine små Corydoras sterbai unger, der vimser rundt uden overhovedet endnu at vise tegn på hverken ophøjet ro eller aristokratiske tilbøjeligheder. De ligner forældrene, men opfører sig på alle måder livligt og ungdommeligt. 

Kilder: 
Corydoras, Dähne Verlag, 1992 af Werner Seuß 
Back to nature guide MALLER, Dr. David D. Sands, Flyvefisken 1997 
Corydoras-panzerwelse, Harro Hieronimus, Bede Verlag 1997 
www.aquaristik-online.de 
www.mars.dti.ne.jp