Blødt vand

Tekst: Poul Andersen 

Det er efterhånden en kendt sag, at alle de akv.fisk vi kan købe, kan holdes på alm. postevand, hvis temp. og andre forhold er i orden. Alt efter hvilket stadium man befinder sig på i akv. Hobbyen, får man måske lyst til ikke bare at holde fisk, men måske også at give dem de bedste forhold, man har mulighed for. Her kan man ved opdræt få brug for såkaldt blødt vand, idet f.eks. opdræt af mange arter ikke vil føre til godt resultat i vand med stor hårdhed. Når man hører om blødt vand, kan det både betyde afsaltet og afkalket. Afsaltet vand er en vanddtype, hvor man har fjernet samtlige opløste salte fra vandet f.eks. destilleret el. demineraliseret vand. evt. vand fra osmoseanlæg el. ionbytter. Afkalket vand er en vandtype hvor man har fjernet kalkindholdet fra vandet og erstattet det med soda, man udbytter kalciumionerne med natriumioner. F.eks. gøres dette i opvaskemaskiner for at undgå kalkrender på servicet. 
I begge tilfælde kan hårdhedsgraden måles til 0, da akvarister måler indholdet af kalciumioner og magnesiumioner. Der kan altså godt godt være andre salte i vandet f.eks. Natrium forbindelser. Som akvarist betragtes de 2 vandtyper som meget forskellige, derfor er det bedre at måle vandets ledningsevne (Microsiemens) Et kemisk rent vand kan ikke lede elektrisk strøm, så jo flere opløste salte, der er i vandet, jo bedre leder det. En ledningsevnemåler kan købes ved akvariehandleren, og kan f. eks. også bruges til at fastslå hvor meget gødning man skal bruge når man skifter vand. Hvis man af forskellige årsager ikke ønsker at bruge ionbytter el. andet for at få nedsat vandets totale indhold af salte ( Det kan f. eks. være meget nødvendigt hvis man vil nedsætte ph værdien med Co2) kan man som jeg bruge oxalsyre. Kalk i vandet er en blanding af forskellige salte med calcium og karbonat som vi også kender som kation og anion. Oxalsyre er en stærkere syre end kulsyre, En stærkere syre vil uddrive svagere syre af dennes salt og danne sit eget salt. Oxalsyre vil derfor i vand med indhold af karbonat og bikarbonat uddrive kulsyre og danne oxalat. Dette er praktisk talt uopløseligt i vand og vil udfældes og ligge på bunden af den beholder hvor man blander oxalsyre i postevand. Calium karbonat og calcium bikarbonat kan fuldstændig fjernes fra vandet uden at det erstattes af andet, idet kulsyren der opstår under processen, kan udluftes med en luftsten som fri kultveilte. Den del af den samlede hårdhed ofte 10-20% der skyldes magnesium salte vil ikke blive berørt, idet magniumoxalat er ret opløseligt (indgår i plantenæring) 
Sådan gør man: 
Indkøb hos Matas 100 gr. oxalsyre (20 kr.) Dette pulver blandes med 1 l. vand, man har således den stamopløsning man skal bruge. Oxalsyren må ikke komme i forbindelse med metal, brug kun plastik. Til fjernelse af l hårhedsgrad i 100 1 vand, bruges ca. 2,5 gr. fast oxalsyre. Jeg blander 2oo L af gangen, det passer med en 1 L af stamopløsningen, der er således til 2 gange. Efter at have tilsat syren under omrøring bliver vandet mælkehvidt (kalkudfældning) Jeg anbringer en luftsten i en dags tid og efter yderligere 1 dag er kalken bundfældet , og vandet kan tappes af uden grums. Ph er nu meget lav (farligt for fisk) og selvom kuldioxiden er udluftet kan vandet være meget surt, det skyldes at der ved udluftningen er dannet noget svovlsyre, så ph skal justeres omhyggeligt, Dette kan gøres ved tilsætning af postevand. Sker der herunder en svag mælkning, skyldes det for meget oxalsyre i vandet. Overskud af oxalsyre i vandet er giftig for fisk, men man behøver ikke bruge max. dosis. Ved løbende at måle hårdhed og ph lærer man i løbet af et par gange, hvor meget der skal bruges, Metoden giver samtidig med kalkudfældningen en betydelig nedsættelse af vandets indhold af salte, ofte fjernes 7 5% af alle salte fra vandet, vandet er derfor umiddelbart egnet til fisk og planter, der ikke ynder akalisk vand, eller vand med for højt osmotisk tryk. Har du mulighed for at måle dit vand, er det ikke nær så omstændeligt som det lyder. 
En anden måde at få blødt vand på er at indkøbe et osmoseanlæg. I udenlandske akvarieblade reklameres der meget for vandbehandling med omvendt Osmose-anlæg. Til opdræt, Diskus, og hvor blødt vand anvendes iøvrigt, er et sådant anlæg et værdifuldt hjælpemiddel. Det er ikke særlig kendt blandt akvarister i Danmark og er ikke på lager i akvarieforretninger. Der er imidlertid ingen tvivl om, at det nok skal komme og vil sikkert blive udbredt i de kommende år. Ved naturlig osmose forstås 2 væsker med forskellig saltholdighed, der adskilles af 1 osmosemembran. Væsken med den lave saltholdighed vil løbe gennem membranen, til saltholdigheden er ens i begge væsker. Ved omvendt osmose sættes tryk på væsken med det høje saltindhold, dermed vendes vandstrømmen og afsaltet vand tvinges gennem membranen. Membranen er normalt et kunstprodukt, polyamid el. lignende og kan normalt ikke slides op af akvarister. I professionelle anlæg anbefales forbehandling af vandet med ionbytter og filter for ikke at tilstoppe membranen med urenheder, uopløselige salte og klor. Normalt er klor ikke et problem, er det tilfældet må vandet igennem et kulfilter. Ved disse betingelser bliver vandet sendt igennem under højt tryk og også opvarmet Så udnyttelsen bliver optimal. De anlæg der sælges til akvariebrug koster fra kr. 2000 (i Tyskland fra 300 DM). Man skal regne med at få 20 ltr. demiraliseret vand med omkring neutral pH-værdi for hver 100 ltr. der bliver tappet. De 80 ltr. skal ledes til afløb da dette vand jo er meget salt (kalkholdigt) Dette kan selvfølgelig give stof til eftertanke hos en miljøbevidst akvarist. Man skal være opmærksom på, at hvis man ikke har brugt anlægget et stykke tid, vil vandet i membranen have høj ledningsevne, ligeledes må membranen ikke tørre ud, da den således vil være defekt. Der sælges forskellige modeller med forfilter og kulfilterpatroner, i Danmark kan man nøjes med forfilterpatron til at forlænge osmosemembranes levetid, her er kulfilterpatronen spild af penge. 

Konklusion: Bruges meget blødt vand er det en god investering, og med en kommende kubikmeterpris på vandværksvand på ca kr. 25 – har man således blødt vand til en fornuftig pris. Der er flere andre muligheder for blødt vand, jeg vil ikke komme nærmere ind på ionbyttere, som ind til for få år siden var meget benyttet, det er i dag alt for dyrt og omstændeligt. Der er også mulighed for at bruge regnvand til akvariefisk. Det har den store fordel at det er gratis, og når man tænker på, at på et almindeligt parcelhustag falder der nok til en mindre svømmepøl på årsbasis - så det er en ressource der er værd at ofre opmærksomhed på. Nu vil mange straks tænke; Jamen, hvad med ulemperne? - alle akvariebøger fraråder jo regnvand p.g.a. diverse forureninger. Her skal man tænke på, at det ikke er sikkert at dem der har skrevet bøgerne, selv har prøvet regnvand - det er jo ikke normalt, når man skriver en bog selv at efterprøve alt, hvad der står i bøgerne i praksis. Hvis bøgerne er mere end nogle få år gamle, må man også sige at de på det punkt er forældede. l de senere år er miljøet blevet mærkbart forbedret, f.eks. er ozon-nedbrydende stoffer halveret siden midten af 80'erne. Blyforureningen er ved at forsvinde helt fra 1.000 tons årligt i 70'erne (Blyfri benzin), ligeledes er svovlforureningen halveret i forhold til målingerne sidst i 70'erne. Århus Kommune kører i øjeblikket 2 forsøg med genanvendelse af regnvand: i Studsgade 46, tøjvask, og i Ewaldsgade 15, toiletskyl. Begge steder overholder vandet miljøstyrelsens krav til fersk badevand, dog er colibakterietallet meget højt. Det skyldes at fugleklatter skylles fra taget med ned i lagertankene. I 6 måneder har jeg haft 10 Scalarer gående i regnvand, de befinder, sig godt og lægger jævnligt æg. Jeg kan heller ikke konstatere misdannelser hos ungerne som kan være en følge af tungmetaller. I praksis har jeg en pressenning rullet op på en rundstok, liggende på mit carport-tag. Når det ser ud til heldagsregn, ruller jeg presseningen ud og vandet løber ned i en plasttønde. Det kan på en god dag give ca. 200 ltr. Jeg har påmonteret et stort kaffefilter på studsen på nedløbsrøret, til at tage de synlige partikler i vandet. Regnvandet holder en pH-værdi på 6,2 og microsiemens viser 40. Men- men- men, min nabo tapper direkte fra sit eternittag og har lavet flere kuld diskus og andre akvariefisk på dette vand, så igen, egne erfaringer, det kan man bruge til noget. Inden jeg hælder mit bløde vand i akvariet, filtrerer jeg det over sphagnum. Egentlig skulle det være langtrevlet (det såkaldte hundekød), men det er desværre ikke til salg i større mængder i Århus-området. Vær her opmærksom på, at det meste spaghnum man kan købe i diverse havecentre og byggemarkeder har på varedeklarationen en højere pH værdi end 7, og er dermed ubrugeligt. Jeg har anvendt de såkaldte klyner til havebassiner. Erfaringen har imidlertidig vist at omtalte klyner ikke har en gunstig virkning på pH-værdien. I Egå hvor jeg bor, har postevandet en totalhårdhed på 14 ifølge vandværket (som gerne sender en udskrift af en kemisk måling af vandet, hvis man ringer til dem, nitrat, klor etc.). Jeg blander regnvandet med postevand - halvt af hver - og får så en hårdhed på 7 og en yderligere fortynding af en eventuelt forurening. Dette vand vil passe de fleste regnskovsfisk og til opdræt er det forholdsvis nemt at opretholde en stabil pH-værdi. da der stadigvæk er en god buffervirkning i vandet. Skal det gøres ekstra godt, kan man filtrere over aktiv kul. Så regnvand er absolut også en mulighed, hvis man vil prøve med blødt vand.