Det handler om OZON


Af Poul Andersen 

Ikke mange akvarister bruger ozon i akvarieplejen, bortset fra nogle få saltvandsakvarister er det så godt som ukendt blandt almindelige akvarister i Danmark. 
Efter min mening er det et værdifuldt hjælpemiddel, der fortjener større udbredelse i bestræbelserne på at opnå et optimalt miljø i vores akvarier. 
Betragtninger om indsættelse af ozon i ferskvand.<br
</br


Hvad er ozon.


Ozon er et stærkt iltningsmiddel, som kan spalte organiske molekyler, uden at der opstår skadelige biprodukter. Mennesket og også fisk behøver ilt til åndedrættet i form af 02, disse molekyler er tilstede i bestemte mængder i luften, og også i vandet, ozon består af 3 iltatomer også 03, dette molekyle er dog en yderst ustabil forbindelse, og ved ødelæggelse bestræber det sig på at finde en ny reaktionspartner, der normalt også er tilstede i luften og også i vandet i rigeligt omfang. Interesant for akvarister er den måde ozon bliver fremstillet på Hvordan opstår ozon. Ozon til akvariebrug er hidtil blevet fremstillet i en ozonbox en lille kasse med en indgang og en udgang til en luftslange, ozonen tilsættes så vandet via en luftsten. Ozonen opstår i boxen via en såkaldt stille afladning. Man kan forestille sig 2 elektroder med spidserne 2 mm fra hinanden, sætter man nu 2000 volt til disse vil en gnist springe mellem elektroderne. Redusere man nu spændingen til f. eks. 1800 volt ser man ikke mere gnister springe over, men høre noget knitren, denne knitren kaldes en stille afladning, vi kan iagtage det samme i naturen under et uvejr, ikke alle lyn når deres mål, et punkt til afladning på jorden, her sker mange stille afladninger, og dermed opstår der ozon, tydelig lugtes det efter et uvejr f. eks. i udkanten af skove. 
Ozonboxe, hvor ozonen hidtil har været fremstillet på basis af elektrisk udladning < som det også sker i kopimaskiner og f.eks. ved svejseanlæg> i normalstørrelser på 30-60 mg. pr. time, har hidtil været hvad akvarister har kunnet købe, hovedsalig i Tyskland. Ozon opstår imidlertid også fotokemisk, såkaldt UV ozon når visse af solens ultraviolette stråler rammer ilt-molekyler, og muligvis andre luftarter der indeholder ilt. Ozon med egenskaber som den naturlige UV ozon kan fremstilles ved hjælp af uv lamper, der frembringer ultraviolet lys med samme bølgelængde som det ultraviolette lys fra solen. 
Mange forsøg har vist, at uv ozon tilsyneladende er et mere miljøvenligt og mildere rensemiddel end højspændingsozon. Til et bassin med fisk, uklart vand og algevækst på siderne tilførtes højspændingsozon, efter kort tid døde fiskene, algerne forsvandt og vandet blev klart. Tilførtes uv ozon i samme mængde så man at fiskene levede fint ligeså algerne, også her blev vandet klart. Gennem flere år er der eksperimenteret med tilsætning af ozon til fiskeopdræt, ål, karper ørred m fl. Et af problemerne ved fiskeopdræt er at fiskene ofte bliver syge på grund af de microorganismer der findes i vandet, men der er dukomentation for at uv ozon fjerner bakterier, svampe, alger og andre microorganismer der bevæger sig frit i vandet, fiskene opnår dermed en forbedring af sunhedstilstanden, hvilket giver øget spiselyst, vækst og overlevelse. 
Forholdet mellem fisk og ozon er specielt idet ozon ved oxidationen spaltes til ilt, som fiskene optager over gællerne. Hvorvidt et konstant ozonindhold i vandet stresser fiskene er vanskeligt at vurdere, men det er derimod sikkert, at den forbedrede vandkvalitet ozonen medføre, bevirker en langt bedre trivsel hos fiskene, de naturlige svingninger i ozonindholdet i naturens vand er kun lidt kendt, derfor vides der ikke meget om fisks etologiske reaktion på ozon. 
Mange forsøgsresultater der er opnået har været tankevækkende. Ozon produceret af solen, bevæger sig som en bølge foran solopgangen jorden rundt, dvs. ozonkonsentrationen i luften stiger før solen kommer frem, det bygger på den iagtagelse, at fugle som sover i et mørkt rum vågner, bliver aktive og synger, når der pumpes ozon ind i rummet, man har set kanariefugle synge døgnet rundt, også i mørke hvis der var ozon i luften, man ser måske her, hvad der vækker fuglene i naturen, længe før solen står op. 



Ozon og planter


Planters stofskifte ændre sig som bekendt når døgnet skifter fra lys til mørke. Om dagen optager de co 2 og sollys og udskiller ilt, mens de om natten optager ilt og udskiller co2, Ozon påvirker disse processer. 
Planter trives dårligt ved en konstant ozonkonsentration døgnet rundt, de vokser ringe eller visner, lige så galt går det hvis der kun er ozon i luften om natten. Derimod trives planterne fint, når der kun er ozon i luften mens der er lyst, dvs. parralelt til de naturlige forhold. Forsøg pa akvarieplantegartnerier med ozontilførsel har vist hurtigere roddannelse og mindre svampeangreb. 
Forklaringen er ikke umiddelbar, kun ses det tydelig at planterne reagere negativt på den unaturlige situation med ozon i luften el. vandet når der er mørkt ,dvs. når planterne skifter fra fotosyntese til respiration, en mulighed er at planterne under respiration også optager ozon og at dette forstyrre respirationen. Konklusionen er under alle omstændigheder at ozon kan være skadelig for planter når det er mørkt. 
Hvad der er årsag til at planter trives fint med ozon i luften når det er lyst vides ikke med sikkerhed, det kan være fordi luften renses for generende svampe, og andre luftbårne microorganismer, man kan ikke udelukke at ozon også på en eller anden måde virker befordrende for fotosyntesen. Har man planteakvarium skal man altså sætte tænd og sluk ur på luftpumpen eller ozonboxen således at den slukker med lyset. Har man derimod kun fisk og ingen planter opdræt er det kun gavnligt at det er tændt hele tiden. 



Ozonpraksis i akvariet


Man har brug for en ozonbox og en luftpumpe, den enkelste løsning er at lade ozonen løbe ud gennem en luftsten, det vigtigste er at opnå længst mulig kontakttid i vandet, brug mest fintperlende udstrømmer f.eks. keramikluftsten som fås ved akvariehandleren, den placeres på det dybeste sted i akvariet, jo mindre luftbobler jo større virksom overflade og jo langsommere opstigning . Dette er et yderst vigtig aspekt, da den ikke forbrugte ozon i vandet går til overfladen og i luften og søger efter reaktionspartnere, en karakteristisk lugt under dæksglasset eller i værelset vil være en følge heraf. 
En anden mulighed er indsætning af en æggehvideafskummer uden skumtop, med følgende virkning. Akvarievandet løber gennem indløbet i reaktionsrøret og bliver ført gennem røret ovenfra, ved foden af røret befinder udstrømmeren sig sådan at de små ozonbobler kommer i modstrøm og stiger op gennem vandet, denne metode gør at der opnås lang tid med ophold af ozon i vandet. 
Praktisk betydning af tilsættelse af ozon i akvariet 
Ozon er en væsentlig hjælp i forureningskredsløbet, forureningen af akvarievandet gennem dødende plantedele fiskenes afføring uspist foder osv. øges med tiden, sådan at den ikke mere kan renses gennem et mekanisk filter, forureningen er der, vi kan bare ikke se den, således opstår afhængig af ph værdien amonium el. amoniak. Amoniak som opstår ved ph værdi over 7, kan i en konsentration af 1 mg. pr 1 næsten være dødelig for fisk hvorimod amonium først er dødelig i større mængder. Amoniak er ikke nogen stor fare i vore akvarier, fordi der ved ph værdi i neutralt område kun forvandles en ringe procentdel af det tilstedeværende amónium til amoniak. 
Vi skal huske at ved høj amonium koncentration kan et vandskift med ph værdi over 7 være fatalt. Tit kan man se fiskene trække vejret hurtig efter et vandskift, tilsyneladende uden grund, årsagen kan være forvandlingen af amonium til amoniak pga. den stigende ph værdi. Det næste trin i forureningskredsløbet er det giftige nitrit, årsagen til forvandlingen fra amonium og amoniak til nitrit er i ferskvand udelukkende nitrozomasbakterier, disse bakterier befinder sig bla. a. i bundlaget og i det biologiske filter, forusætningen for opståen af disse bakterier, er et bestemt iltindhold, man taler om aerobe også iltkrævende bakterier. Nitrit i vandet er en af de hyppigste dødsårsager for fisk, specielt ved nyanlagte akvarier,her har der endnu ikke lagt sig nogle bakterier, men også ved for små eller akvarier med forkert konstruerede filtre opstår der nitrit. Til omdannelse af nitrit til det næsten ugiftige nitrat er bakterier der kræver ilt, nitrobakter nødvendige, for dem gælder de samme forudsætninger, som for nitrozomas. Hvor fisk og vandmængde står i forhold til hinanden og fodringen er passende kører forureningskredsløbet efter nogle måneder i balance, herefter er kun et regelmæssig vandskift nødvendig, for at begrænse slutproduktet nitrat. 
Men men men de fleste akvarier er ikke i denne optimale balance, for mange fisk og dermed for meget forurening er reglen og her har ozonen sin berettigelse, ozon er nemlig i stand til at oxydere det giftige nitrit til nitrat, ozonen støtter så at sige bakteriernes arbejde. 



Gulfarvning af vandet


Mange akvarister har opdaget at ca. 1-2 uger efter vandskift kan der opstå en gulfarvning af vandet, næsten som der filtreres over spagnum. Dette kan ske igen og igen når man skifter vand. Årsagen er dannelse af organiske syrer, ozon er i stand til at binde disse eller at ombytte dem sådan at allerede efter kortvarig ozonbehandling er vandet glasklart. Ved vedvarende ozonisering bliver akvarievandet aldrig gult, men man skal aligevel skifte vand regelmæssig da slutproduktet i akvarievandet i det kemiske og biologiske kredsløb nu en gang er til stede, også når man ikke ser det, i reglen handler det om salte som generelt er ufarlige, men som også er en ledeværdi i vandet. 



Ozon og vandkvalitet


Et instrument der udtrykker hvor godt eller dårligt noget bestemt vand er findes desværre ikke, da det kemiske og biologiske forløb og indhold i vandet er yderst komplekst. 
Man kan ikke klassifisere noget vand efter dets beskaffenhed. Forestiller man sig en hurtigflydende flod med krystalklart iltrigt vand, kan en sådan flod udmærket være fiskedød pga. f.eks. metaller der er udvasket af harpiks. Sådan en flod udtrykker hvor mangesidet vand pga. dets struktur kan være og kvaliteten af vand skal altid bedømmes ud fra dets specielle anvendingsområde. Ved akvarievand, har vi med noget vand at gøre, som man ikke kan betegne som spildevand, men heller ikke som drikkevand. Som brugbart parameter for kvalitet af akvarievand, kan vi bruge redoxpotentialet, her handler det om en måleværdi i mv der udtrykker hvorvidt redaktioner eller oxidationer er fremherskende i vandet reducerende også iltødelæggende stoffer er i akvariet alle organiske stoffer som døde plantedele foder mv. oxiderende stoffer er ilt, vand- stofperosider og ozon, det stærkest eksisterende oxidationsmiddel, hvad er så mere nærliggende end indsætning af ozon i akvariet, når det er så enkelt. Interesant er det at hvis akvariet tilføres ozon kan man komme ud for, at det har et bedre redoxpotentiale end ens vand i vandhanen. Man steriliserer ikke vandet med ozon, det er vi nu heller ikke ude på men målinger har vist, at samspillet mellem bakterier, der er fastsiddende i grus og filter er bemærkelsesværdig ved indsættelse af ozon da antallet af kolliforme kim falder drastisk i akvarievandet. 



Dosering af ozon


 


Taler vi om UV ozon fremstilles der nu en ozonbóx i Danmark til akvariebrug, Den jeg bruger giver 250 mg pr time. Den har kørt på fuld ydelse på 3 gange 200 1 vand i døgndrift i ca. 1 år. Denne dosis er mange gange mere end anbefalet for elektriske ozonbokse, men da jeg ikke kan lugte ozon i rummet, regner jeg med at ozonen i akvarievandet har fundet en reaktionspartner og derfor er det en tilpas dosis. Ydermere har mine Hypancistrus Zebra og flere Corydoras ynglet i dette ozonvand. Ozon kan lugtes ved en så lav luftkoncentration som 1-500000, der er ganske uskadelig, det kan ske hvis f. eks. kontakttiden i vandet er for kort, . Kan ozonen lugtes skal man skrue lidt ned eller finde en måde til at opnå bedre kontakttid. 
Det påstås at ozon er farlig, det er under alle omstændigheder ikke ufarlig for levende organismer, idet meget høje koncentrationer af ozon kan være skadelig for dyr og planter, men det samme er tilfældet med ilt, et af de vigtigste livsbevarende stoffer på jorden. Farligheden af stoffer kan derfor sjældent afgøres, uden også at tale om konsentrationer. Har du ved at læse denne artikel fået lyst til at prøve med ozon, står jeg gerne til rådighed med yderlige oplysninger. 
Nogle få ting er synlig i løbet af et par dage. Er der ingen maller til at rode i bunden er vandet altid glasklart. Den film, der kan opstå på overfladen ved f.eks. fodring ses aldrig. Vandet ser altid frisk ud, bobler fra udstrømmer brister omgående. I et 200 1 normalbesat akvarium med en fjerdedel vandskift pr mdr. behøves ingen filter, hvis der er en luftsten med uv ozon. Ozon er ikke et universal el. vidundermiddel, men det bidrager til en betydelig forbedring af livsbetingelserne for vores fisk i akvariet, og så kan vi vel ikke forlange mere.