Havskilpadden- Se den selv
Text: Poul Andersen.
Når man planlægger sin ferie, kan man hvis sol, vand og strand, med alle mulige former for vandsport skal indgå med fordel vælge den lille ø Zakynthos i Grækenland. Øen udbydes som charterferie i Danmark og jeg havde fornøjelsen her i juni 2001.
Zakynthos, den sydligste af de ioniske øer, beliggende lige syd for Korfu, er ifølge græske sagn opkaldt efter den troianske kongesøn af samme navn. Kong Dardanos søn, kom som det første menneske til øen og faldt omgående for dens skønhed i så høj grad at han besluttede at bygge en by på øen, som så naturligvis blev opkaldt efter ham selv. Senere har Zakynthos været i manges besiddelse: romersk-byzantinsk-venetiansk-fransk-russisk-tyrkisk og engelsk, for endelig i 1864 at blive græsk. Desværre blev en stor del af øens bygninger ødelagt af et jordskælv i 1953.
Zakynthos har et areal på 400 km2 og ca. 45.000 fastboende indbyggere hvoraf ca. 12.000 bor i Zakynthos by.
Øen har et behageligt klima og en vegetation som godt nok er frodig men som også bære præg af, at der er pres på temperaturen om sommeren. Øen adskiller sig som ikke så meget fra andre græske øer, hvis det ikke lige var fordi, at netop her kan akvaristen få sig en på opleveren når man snorkler rundt blandt havskilpadder så store som et spisebord. Karetta skilpadden, også kendt under det latinske navn Caretta Caretta, er en havskilpadde, og som alle andre skilpadder et krybdyr. Denne type hører under arten Loggerhead, som udover på Zakynthos også findes på de Vestindiske øer og i Florida.
Deres kendetegn er, at de har et forholdsvis stort hoved, ca. på størrelse med en håndbold og en kort hals. Farven på kroppen er gul og rødbrun, og dens skjold er grønligt og ligeledes rødbrunt. Det specielle for denne type skilpadde er, at det kun er hovedet den kan gemme i sit skjold. En velvoksen Karetta kan veje 100 kg. Og typisk bliver de 150 år gamle, enkelte bliver op til 200 år.
Karetta skilpadden lever primært af skaldyr, nogle former for tang, småfisk og de holder specielt meget af forskellige former for vandmænd.
Flere af strandene på Zakynthos er specielt kendte fordi det er her Karetta havskilpadden kommer på land for at lægge sine æg. Hunskilpadden har ofte krydset middelhavet for at vende tilbage til dette sted, hvor hun selv blev født. Dette er noget skilpadderne gør pr. instinkt. På en eller anden måde inprentes fødestedet, og det er ikke usædvanligt, at den op til 30 år senere vender tilbage netop hertil, for at lægge sine æg, og også for at parre sig. I sommermånederne fra juni til august kommer hunskilpadderne ind på strandene sent om aftenen og om natten. De graver et dybt hul, hvori de lægger ca. 120 æg. Æggene er runde og hvide og er på størrelse med en bordtennisbold. Herefter dækker de omhyggeligt hullet til igen med sand, og vender udmattede tilbage til havet.
Så svømmer de væk, uden at vide hvordan det skal gå med æg og unger. Æggene ligger beskyttet i det varme sand, og ca. 55 dage efter udklægges de små babyskilpadder. Dette sker ligeledes om aftenen eller om natten.
I store mængder vandre de små padder pr. instinkt mod havet. De går efter månens lys, som spejler sig i havet. Derfor er det i denne periode absolut ikke tilladt for fly at lande eller lette på Zakynthos, da lyset fra disse fly ville forstyrre de små nyudklækkede skilpadder. Kommer de ikke ud i havet de første timer efter at de er født, vil de simpelthen dø.
Også selv om de når havet i tide, vi mange af skilpadderne ikke leve længe. De er nemlig utroligt lette ofre for både fugle, større fisk og andre større dyr, så ud af de ca. 120 nyudklækkede skilpadder vil kun ca. 30 overleve. Karetta skilpaddens overlevelse er i fare, allerede inden hunnen når stranden for at lægge sine æg. I den tidlige aften er det lave vand fyldt med hunskilpadder, der hviler sig efter deres lange rejse til øen. Det anslås, at næsten halvdelen af disse skilpadder lemlestes eller slåes ihjel af skruerne på vandcykler eller jetski og speedbåde. Affald fra de ca. 30.000 turister i højsæsonen skaber endnu en risiko, idet skilpadderne kvæles, når de forsøger at sluge plastikposer, som de forveksler med vandmænd. For hunskilpadden vokser faren også, når hun begiver sig op på land. Forvirret af de mange lys fra hotellerne og de mange anderledes lyde der kommer fra hotellerne og de omkringliggende tavernaer, kan hun finde på at fare tilbage til havet, usikker på, hvor hun skal efterlade sine æg, som skal videreføre en art, der har levet på jorden i mere end 100 millioner år. De hunskilpadder, der forsøger at lægge sine æg, bliver ofte generet af uvidende tilskuere der bruger lygter og blitz. Hermed bliver de skræmte og søger ud i havet og afgiver deres æg som dermed går tabt.
De æg det lykkedes at lægge i reder, bliver ofte ødelagt af motorcyklister, ryttere og bilister, der presser sandet sammen, og derved gør det umuligt for de nyudklækkede skilpadder, at komme op. Strandparasoller bankes uforvarende ned i rederne og ødelægger æggene, ligesom rødder fra træer der snor sig om rederne og sandslotte der bygges, forstyrre og nogle gange ligefrem ødelægger udklægningen.
I tusinde år har Zakynthos været den ø i Middelhavet, der har flest redebyggende skilpadder, men på grund af turisme vælger flere og flere skilpadder nu mere afsides liggende og rolige strande væk fra Laganasbugten, så selv om der stadig er mange, går det den forkerte vej. Kun 800 skilpadder formerer sig nu på Zakynthos, hvilket er knap halvt så mange som for 15 år siden.
På Zakynthos har man dannet en forening til beskyttelse af den meget truede Caretta . Foreningen sætter blandt andet vagter på strandene, der skal hindre at nogle forstyrre skilpadderne, når de kommer på land for at lægge deres æg, og ligeledes når de små skilpadder udklækkes. Man har envidere fået gennemført et byggeforbud i nærheden af redepladserne og skærpet reglerne for hoteller og resturanter der ligger tæt på yngleområderne.
Foreningen WWF ( World wild life foundation) har også gjort deres for at beskytte skilpadderne ved simpelthen at købe et stykke strand på Zakynthos, der er blevet totalt fredet, så skilpadderne der har en chance for at overleve og videreføre arten. Dette område hedder Zakynthos national sea park og er ikke åbennt for besøgende. Meningen er med tiden at udbygge parken.
Befolkningen på Zakynthos er splittet i spørgsmålet om bevaringen af Caretta Caretta. Ikke fordi de ikke vil bevare den truede skilpadde, men fordi indtjeningen fra turismen vejer tungt og for mange lokale er et eksistensgrundlag.
Har man lyst til at svømme rundt bland havskilpadder er Zakynthos stedet, der er så mange, at man ikke kan undgå at møde en, hvis man vil svømme sammen med sådan en fyr, kan ovenstående artikel måske hjælpe en til at huske, at vi er gæst i deres biotop.